Opskrift: Brændte friske figner

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
12 friske figner
1 dl lys sirup
0.5 dl mørk rom
1 spsk. mørk rom
Vaniljecreme
200 g cremefraiche 38%
4 tsk. vaniljesukker
2 tsk. mørk rom

Opskrift: Brændte friske figner

med karamel og rom

Nem og lækker dessert af friske figner

Ingredienser

  • Vaniljecreme

Et par ord om vores opskrift

Del

Der er kun godt at sige om friske figner. De er fyldt med gode sager som kalium, A- og K-vitamin, de indeholder masser af fibre, og de er forbløffende fattige på kalorier.

Se også vores opskrifter: Friske figner i 3 skønne variationer

Derfor er der mange gode grund til at bruge friske figner til at lave den pragtfulde, klassiske dessert: Brændte figner. Den allerbedste grund er dog, at smagen er langt mere interessant end i dem, du kan købe på dåse.

Det tager ca. 30 minutter, fra du begynder at halvere fignerne, til du kan sætte de lune, brændte figner på bordet. Det meste af tiden går med at stege fignerne i sirup, så frugternes høje vandindhold fordamper.

Først til allersidst hælder du rom over fignerne og stikker ild til – voila: Brændte figner. En rigtig voksendessert, men ikke spor sprittet, bare rolig.

Vi foreslår at servere en nem lille vaniljecreme til, rørt af cremefraiche, vaniljesukker og et nip rom. Tro os, det smager ikke så ringe endda.

En god kop kaffe og et lille glas mørk rom er heller ikke af vejen i denne forbindelse. Foretrækker du cognac eller brandy, kan begge dele snildt bruges – både til flambering og som ’sidevogn’ til kaffen.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Halvér fignerne på langs

2
Færdig

Fordel siruppen på en pande og anbring de halve figner ovenpå med kødsiden nedad - de skrumper hen ad vejen

3
Færdig

Steg fignerne ved middelhøj varme i ca. 20 minutter, mens fignernes meget høje vandindhold fordamper

4
Færdig

Det meste af stegetiden skal fignerne ligge med kødsiden nedad, kun 1-2 minutter undervejs vender du lige skal-siden nedad

5
Færdig

Imens fignerne simrer, kan du sagtens nå at røre vaniljecremen sammen

6
Færdig

Når karamellen omkring fignerne begynder at tykne, skruer du ned til lav varme - nu skal der flamberes, og det skal gå stærkt

7
Færdig

Sluk for emhætten

8
Færdig

Hæld rommen ud over fignerne og hæld lynhurtigt mere rom på en ske, som du sænker ned 1 cm over fignerne og sætter ild til – ilden skal helst brede sig fra skeen ned til rommen på panden

9
Færdig

Lad ilden brænde ud af sig selv og rør rundt i figner og karamel

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 900 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Hjemmelavede gnocchi af kartofler
forrige
Opskrift: Hjemmelavede gnocchi af kartofler
Opskrift: Hjemmelavet Nutella på 15 minutter
næste
Opskrift: Hjemmelavet Nutella på 15 minutter
Opskrift: Hjemmelavede gnocchi af kartofler
forrige
Opskrift: Hjemmelavede gnocchi af kartofler
Opskrift: Hjemmelavet Nutella på 15 minutter
næste
Opskrift: Hjemmelavet Nutella på 15 minutter

Tilføj Din Kommentar