Ingredienser
-
Fiskesuppe
-
500 g rå rejer med skal
-
3 spsk. olivenolie
-
0.5 l hvidvin
-
2 dl vand
-
1 tsk. salt
-
0.25 tsk. cayennepeber
-
Fyld
-
3 spsk. olivenolie
-
1 stort løg
-
4 fed hvidløg
-
4 store tomater
-
1 rød peberfrugt
-
1 tsk. salt
-
0.25 tsk. cayennepeber
-
1 kg muslinger
-
500 g fast, hvid fisk
-
Persille
Et par ord om vores opskrift
Fiskesuppe er naturligvis en delikatesse – men det er altså også en nem måde at få brugt de forhåndenværende fisk og skaldyr. Derfor er det egentlig ikke så vigtigt, hvilken type havvæsener du propper i suppen; køb dem, der er til at betale.
Forskellen på nordeuropæisk og spansk fiskesuppe er især, at man i Spanien udnytter den rige tilgang til tomater og peberfrugter. I visse spanske provinser koger man også kartofler med i den lokale caldo de pescado (eller sopa de pescado). Vi nøjedes i stedet med at dyppe brød i suppen.
En varm, fyldig fiskesmag får du ved at bruge hele rejer med skal, hoved og hale. Selve rejerne vrider du ud af skallen – de skal kun have et par minutter til sidst. Men alt resten, rejeaffaldet, giver en fantastisk fiskefond, når du koger det 30 minutter med hvidvin og krydderier.
Du kan også bruge andre krebsdyr som hummer og jomfruhummer. Eller du kan dampe en større portion muslinger 6-7 minutter i hvidvin og bruge denne suppe.
På Gran Canaria, hvor Spicy Twist tilbragte en dejlig jul og nytår, fik vi nærmest smidt store rejer, muslinger og torsk i nakken for ingen penge. Så dét udgjorde fyldet i vores spanske fiskesuppe, som blev hovedattraktionen nytårsaften.
Suppen kogte vi som sagt på rejeaffald og hvidvin. Ved siden af lavede vi en tomat- og peberfrugtestuvning. Så rørte vi de to ting sammen – og det sidste par minutter pocherede vi muslinger, rejer og fisk i tern i den skoldende suppe. MUMS!
3 kvarters arbejde, så er der serveret. En sauvignon blanc passer både i og til suppen.
Ingredienser
Fiskesuppe |
|
500 g rå rejer med skal | |
3 spsk. olivenolie | |
0.5 l hvidvin | |
2 dl vand | |
1 tsk. salt | |
0.25 tsk. cayennepeber | |
Fyld |
|
3 spsk. olivenolie | |
1 stort løg | |
4 fed hvidløg | |
4 store tomater | |
1 rød peberfrugt | |
1 tsk. salt | |
0.25 tsk. cayennepeber | |
1 kg muslinger | |
500 g fast, hvid fisk | |
Persille |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Vrid rejerne ud af skallerne |
2
Færdig
|
Varm olien op i en mindre gryde og steg rejeskallerne 2-3 minutter ved høj varme, til de har skiftet farve |
3
Færdig
|
Hæld vin, vand og krydderier ved, læg låg på gryden og småkog 30 minutter |
4
Færdig
|
Til fyldet varmer du olien op i en større gryde og steger de grofthakkede grøntsager langsomt, til de bliver bløde, og væden er fordampet - det tager 15-20 minutter |
5
Færdig
|
Krydr grøntsagerne med salt og cayennepeber |
6
Færdig
|
Stik en stavblender i grøntsagerne og mos dem groft |
7
Færdig
|
Si rejefonden ned til grøntsagerne, rør sammen og bring i kog |
8
Færdig
|
Rens muslingerne (kassér dem, der er åbne eller i stykker) og skær fisken i 2 x 2 cm store tern |
9
Færdig
|
Hæld muslinger, rå rejer og fisk ned i den kogende væske (muslingerne skal helst være dækket), læg låg på gryden og kog 2 minutter ved høj varme - du skal ikke røre rundt |
10
Færdig
|
Tag gryden af varmen og lad den stå med låg på i 5 minutter |
11
Færdig
|
Servér fiskesuppen rygende varm med et drys finthakket persille |