Ingredienser
-
20 jordbær
-
10 friske basilikumblade
-
2 spsk. honning
-
2 dl vand
-
1 dl chiafrø
-
Topping
-
6 spsk. skyr
-
Jordbær
-
Basilikumblade
Et par ord om vores opskrift
Chiagrød er noget af det sundeste, du kan spise. Chiafrøene er fyldt med proteiner, omega 3-fedtsyrer og mange andre gode ting – og så mætter de oven i købet dejligt.
Chiafrø har den glimrende egenskab, at de forvandler væske til en geléagtig konsistens. Så når væsken i dette tilfælde er blendede jordbær, vand og honning, får man en fornemmelse af at spise en gammeldags frugtgrød.
Retten smager næsten mere af dessert end af morgenmad, men bare rolig: Uanset om du bruger chiagrøden til det ene eller det andet, er det stadig megasundt!
Hvis du har adgang til frisk basilikum, smager det forrygende sammen med jordbær. Det lyder måske som en pudsig kombination, men mødet mellem de søde bær og den let bitre krydderurt er ren kærlighed. Har du ikke basilikum, kan du altid bruge sukkerfrit vaniljepulver.
På toppen af chiagrøden skal der skyr. Lige som chiafrø indeholder skyr masser af proteiner, og det er en både mager og mættende spise. Pynt gerne af med friske jordbær og lidt frisk basilikum.
Efter 7 timer i køleskab (fx natten over?) er din chiagrød helt perfekt. Grøden kan sagtens stå et døgn og bruges som en hurtig dessert.
Ingredienser
20 jordbær | |
10 friske basilikumblade | |
2 spsk. honning | |
2 dl vand | |
1 dl chiafrø | |
Topping |
|
6 spsk. skyr | |
Jordbær | |
Basilikumblade |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Blend jordbær, basilikum, honning og vand til en tynd væske |
2
Færdig
|
Pisk chiafrøene grundigt rundt i væsken |
3
Færdig
|
Fordel blandingen i portionsskåle eller glas |
4
Færdig
|
Stil i køleskab mindst 7 timer, gerne natten over |
5
Færdig
|
Ved servering, pynt med skyr, bær og basilikumblade |