Opskrift: Vietnamesiske rispapirruller med rejer
- avocado og mango

0 0
Opskrift: Vietnamesiske rispapirruller med rejer

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
24 store, rå rejer
1 mango
1 avocado
0.5 agurk
2 gulerødder
24 basilikumblade
24 mynteblade
8 plader rispapir
Gomadip
50 g sesamfrø
1 fed hvidløg
20 g ingefær, revet
5 spsk. soya
5 spsk. riseddike
3 spsk. olie
1 tsk. sukker
0.5 tsk. chiliflager
0.5 tsk. salt

Glæd dig til at dyppe i den fantastiske gomadip

Ingredienser

  • Gomadip

Et par ord om vores opskrift

Del

Rispapirruller (eller friskruller eller vietnamesiske forårsruller) er snacken eller forretten, ALLE kan lide! Selve rispapiret er kun beregnet til at holde sammen på fyldet og smager ikke af noget. Til gengæld smager rejer, avocado og mango FANTASTISK – og det gør gomadip også.

Vi garanterer successen hos dine gæster. Se også vores opskrift på rispapirruller med råmarineret laks.

Foruden avocado og mango har vi også fyldt lidt sprødt grønt i rullerne, lige som man gør i Vietnam. Her agurk og fine gulerødder snittet helt tyndt. Du kan bruge alle mulige andre knasende grøntsager: Blegselleri, sukkerærter, glaskål, jordskokker, whatever.

Det er ikke så svært at rulle sine egne rispapirruller, for når du fugter rispapiret, klæber det sammen af sig selv. Vi beskriver metoden her, men hvis du stadig er i tvivl, så skriv ‘rispapirruller youtube’ i din søgemaskine.

Du kan som sagt servere rispapirruller som en snack eller som forret – gerne med en iskold let øl (som i Vietnam), et glas kølig hvidvin eller med en forfriskende gin tonic til.

Du får 8 pæne ruller ud af denne portion.

Ingredienser

Antal personer:
24 store, rå rejer
1 mango
1 avocado
0.5 agurk
2 gulerødder
24 basilikumblade
24 mynteblade
8 plader rispapir
Gomadip
50 g sesamfrø
1 fed hvidløg
20 g ingefær, revet
5 spsk. soya
5 spsk. riseddike
3 spsk. olie
1 tsk. sukker
0.5 tsk. chiliflager
0.5 tsk. salt
4 fra 7 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Kog rejerne 1 minut i letsaltet vand

2
Færdig

Skær mango og grøntsager i 0.5 cm tynde, aflange stave

3
Færdig

Halvér basilikum- og mynteblade

4
Færdig

Opblød 1 stykke rispapir ad gangen i lunkent vand (bare 10-15 sekunder)

5
Færdig

Bred det bløde rispapir ud på et spækkebræt

6
Færdig

Læg rejer, grøntsagsstave og krydderurter på midten på tværs af rispapiret

7
Færdig

Buk rispapir 3 cm ind på hver side hen over fyldet

8
Færdig

Rul rispapiret væk fra dig på den lange led - så stramt som muligt - papiret klistrer så længe, det er fugtigt

9
Færdig

Til sidst laver du gomadip, som skal serveres som dyppelse til rispapirrullerne: Rist sesamfrø let lysebrune på en pande og blend til en tyk dressing med de øvrige ingredienser

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Chiagrød med jordbær og skyr
forrige
Opskrift: Chiagrød med jordbær og skyr
Opskrift: Allround græsk grillmarinade
næste
Opskrift: Allround græsk grillmarinade
Opskrift: Chiagrød med jordbær og skyr
forrige
Opskrift: Chiagrød med jordbær og skyr
Opskrift: Allround græsk grillmarinade
næste
Opskrift: Allround græsk grillmarinade

Tilføj Din Kommentar