Ingredienser
-
150 g rugkerner
-
Vand
-
Dej
-
25 g gær
-
4 dl vand
-
200 g mørk chokolade, grofthakket
-
150 g rugmel
-
100 g hvedemel
-
50 g græskarkerner
-
50 g solsikkekerner
-
50 g chiafrø
-
3 spsk. brun farin
-
1 spsk. kakao
-
1 tsk. salt
-
Pynt
-
75 g hakkede nødder
Et par ord om vores opskrift
Om det er bagerkæden Lagkagehuset, der ligefrem har opfundet chokorug – rugbrødsboller med chokolade – ved vi ikke. Men de sælger med stor succes en vanedannende version af det lækre bagværk.
Rugbrød med mørk chokolade smager overraskende godt. Normalt er vi jo vant til, at rugbrød er noget, vi klasker salt pålæg som leverpostej og spegepølse ovenpå, men alle, der har smagt et stykke rugbrød med pålægschokolade, med honning, med rosiner (eventuelt alle 3 ting på én gang!), ved, at rugbrød også er genialt til en svingom i sødt selskab.
Rugbrødsboller med chokolade er så saftige og mumsede, at de slet ikke behøver pålæg. Du spiser dem, som de er, som et hyggeligt mellemmåltid eller en snack.
Faktisk betyder bollernes høje indhold af protein, fibre og kerner, at du sagtens kan tillade dig at spise chokorug som morgenmad. Der er en smule sukker i dejen, men det opvejes klart af sundhedsværdien i fuldkornsrug, chiafrø og mørk kakao.
Se også vores opskrift på sund chiagrød med chokolade og banan
Vi har valgt at lave en hurtig version af de skønne rugbrødsboller. I stedet for at bruge surdej, som kræver 12-24 timers hævning, anvender vi 25 g gær, som kan nøjes med 1 times hævning.
Dejen hæver direkte i muffinsforme (eller som klatter sat på et stykke bagepapir) og bagefter skal bollerne bare have 35 minutter i en 200 grader varm ovn. Opskriften tager altså under 1 time fra start til slut.
Lækkert, hurtigt, nemt og ret sundt – undskyld, what’s not 2 like?
Ingredienser
150 g rugkerner | |
Vand | |
Dej |
|
25 g gær | |
4 dl vand | |
200 g mørk chokolade, grofthakket | |
150 g rugmel | |
100 g hvedemel | |
50 g græskarkerner | |
50 g solsikkekerner | |
50 g chiafrø | |
3 spsk. brun farin | |
1 spsk. kakao | |
1 tsk. salt | |
Pynt |
|
75 g hakkede nødder |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Kog rugkernerne 5 minutter i vand, der lige dækker - hæld vandet fra |
2
Færdig
|
Opløs gær i vand og rør sammen med kogte rugkerner og de øvrige ingredienser til en lind dej |
3
Færdig
|
Pensl muffinsforme med lidt olie, fordel dejen heri og drys med hakkede nødder |
4
Færdig
|
Alternativt kan du sætte klatter af dej direkte på et stykke bagepapir |
5
Færdig
|
Lad hæve 1 time tildækket |
6
Færdig
|
Bag 35 minutter på næstnederste rille i en 200 g varm ovn |
7
Færdig
|
Lad rugbrødsbollerne afkøle i formene |
2 Comments Skjul kommentarer
Hvor meget surdej skal der bruges til at erstatte de 25 gram gær?
Kære Lis
Du kan prøve at erstatte 25 gram gær med 1,5 dl surdej – men med surdej er du samtidig nødt til at lade dejen hæve i mindst 8 timer, gerne længere tid.
Appetitlige hilsener fra Spicy Twist