Opskrift: Fransk blommetærte – tarte tatin style
Karamelliserede blommer på en smørbagt tærtebund

0 0
Opskrift: Fransk blommetærte – tarte tatin style

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Mørdej
100 g blødt smør
200 g hvedemel
1 æg
3 spsk. vand
1 spsk. sukker
0.5 tsk. salt
Fyld
350 g sukker
100 g smør
1 kg blommer
Vaniljecreme
8 spsk. græsk yoghurt
4 spsk. honning
1.5 spsk. citronsaft
4 tsk. vaniljesukker

Ingredienser

  • Mørdej

  • Fyld

  • Vaniljecreme

Et par ord om vores opskrift

Del

La Belle Époque hed den lykkelige periode i Frankrigs historie, der varede fra 1870’erne indtil Første Verdenskrigs udbrud i 1914. Økonomien blomstrede, forfatteren Marcel Proust og maleren Toulouse-Lautrec skabte banebrydende kunst, i Paris blev Eiffeltårnet rejst, i Sologne åbnede søstrene Stéphanie og Caroline Tatin et hotel, som snart blev berømt for sin varme gæstfrihed og gode mad.

Ikke mindst søstrenes æbletærte trak gæster til fra nær og fjern, konkurrerende restauranter udsendte spioner for at aflure dem hemmeligheden, og naturligvis kunne det populære spisested Maxim hurtigt præsentere ”La Tarte de Desmoisseles Tatin” for de forvænte parisiske ganer.

I dag er tarte tatin stadig en af madlandet Frankrigs mest elskede desserter, og hemmeligheden er ikke længere spor hemmelig. Det handler om frisk frugt, sukker, rigeligt smør – og god tid!

Den oprindelige tarte tatin fremstilles af æbler, men teknikken med at karamellisere frugten langsomt i smør og sukker er lige så anvendelig med for eksempel blommer. Eller pærer for den sags skyld.

Fremgangsmåden er, som følger:

  1. Først æltes en mørdej hurtigt sammen og lægges 1 time på køl
  2. Smør og sukker smeltes langsomt til karamel på en støbejernspande, som kan tåle at gå i ovnen
  3. Blommerne udstenes, skæres i kvarter og fordeles jævnt i den lysebrune, boblende karamel
  4. Blommernes ret høje vandindhold skal nu fordampe, så frugten til sidst simrer i en ren karamellage
  5. Mørdejen rulles ud i samme diameter som panden og trykkes ned over frugten
  6. Panden sættes i ovnen i 20 minutter, til mørdejen er sprød
  7. Til sidst vendes tærten ud på et fad, så bunden nu ligger nederst

Servér din labre, franske blommetærte lun eller kold, som dessert eller kage til kaffen, med en klat flødeskum eller en frisk vaniljecreme til. Dine gæster vil naturligvis spørge beundrende til opskriften, men lad endelig være med at røbe noget. Søstrene Tatins hemmeligheder er skam ikke for hvem som helst.

Ingredienser

Antal personer:
Mørdej
100 g blødt smør
200 g hvedemel
1 æg
3 spsk. vand
1 spsk. sukker
0.5 tsk. salt
Fyld
350 g sukker
100 g smør
1 kg blommer
Vaniljecreme
8 spsk. græsk yoghurt
4 spsk. honning
1.5 spsk. citronsaft
4 tsk. vaniljesukker
1 fra 1 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Ælt ingredienserne til mørdej sammen og stil køligt 1 time

2
Færdig

Smelt smør og sukker langsomt på en støbejernspande, der tåler at gå i ovnen

3
Færdig

Mens sukkeret smelter, udstener du blommerne og skærer dem i kvarter

4
Færdig

Fordel blommerne med snitfladen nedad i den lysebrune, boblende karamel, så de dækker hele panden

5
Færdig

Steg blommerne ved middelvarme, til vandet fordamper, og karamellen tykner – det tager i hvert fald 30 minutter

6
Færdig

Rul mørdejen ud til en cirkel, der er præcis lige så stor som panden

7
Færdig

Tag panden af ilden og tryk dejen ned over blommerne som et låg

8
Færdig

Bag tærten 20 minutter midt i en 190 grader varm ovn og vend den herefter ud på et smukt tærtefad

9
Færdig

Rør vaniljecremen sammen og servér til den lune eller kolde blommetærte

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Hjertemuslinger fra Algarve - ameijoâs à Bulhão Pato
forrige
Opskrift: Hjertemuslinger fra Algarve – ameijoâs à Bulhão Pato
Fuldkornsgrød med æbleguf
næste
Opskrift: Fuldkornsgrød med æbleguf (nordisk kost)
Hjertemuslinger fra Algarve - ameijoâs à Bulhão Pato
forrige
Opskrift: Hjertemuslinger fra Algarve – ameijoâs à Bulhão Pato
Fuldkornsgrød med æbleguf
næste
Opskrift: Fuldkornsgrød med æbleguf (nordisk kost)

Tilføj Din Kommentar