Opskrift: Crespelle – italiensk lasagne af pandekager
med spinat, ricotta og bechamelsovs

0 0
Opskrift: Crespelle – italiensk lasagne af pandekager

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Pandekagedej
2.5 dl mælk
0.5 dl olie
80 g mel
2 æg
1 tsk. salt
Olie til panden
Fyld
2 ds. flået tomat
2 spsk. olie
2 løg
2 fed hvidløg
400 g frisk spinat
1 tsk. salt, peber
250 g ricotta
Bechamelsovs
4 spsk. olie
4 spsk. mel
4 dl mælk
0.5 muskatnød, revet
1 tsk. salt, peber

Crespelle er ovnbagte tynde pandekager med fyld og sovs

Tilhører:
  • Vegetarretter

Ingredienser

  • Pandekagedej

  • Fyld

  • Bechamelsovs

Et par ord om vores opskrift

Del

Alt efter temperament er crespelle en slags ovnbagt lasagne af pandekager med fyld og overhældt med bechamelsovs – eller bare fyldte pandekager med sovs.

Crespelle kan fremstilles som en stabel pandekager, hvor fyldet er lagt mellem lagene, eller som fyldte pandekager, hvor pandekagerne er rullet om fyldet og lagt ved siden af hinanden i et ovnfast fad. Vi synes, den sidstnævnte version er den mest delikate.

Crespelle alla Fiorentina er en opskrift, hvor fyldet består af spinat og ricottaost. Desuden skal der indgå tomat i en eller anden form. Nogle rører tomaten ud i bechamelsovsen, så den bliver helt lyserød, andre fordeler tomaten på pandekagerne og hælder sovsen over. Igen foretrækker vi klart den sidstnævnte version.

Når du lader blikket glide ned over ingredienserne, vil du tænke: Det ser sørme lækkert ud, men min fine livvidde tåler vist ikke, at jeg guffer crespelle hver dag. Du har ret. Crespelle er en nærende ret – lige som lasagne – men mamma mia, hvor smager det godt.

Som tilbehør til en italiensk lasagne af pandekager passer en ægte italiensk tomatsalat (caprese) naturligvis fortrinligt. Og måske et glas barbaresco?

PS. Vi har erstattet det knapt så sunde smør med sund olivenolie overalt i opskriften, men hvis du foretrækker smør, kan du naturligvis bruge det i stedet.

Ingredienser

Antal personer:
Pandekagedej
2.5 dl mælk
0.5 dl olie
80 g mel
2 æg
1 tsk. salt
Olie til panden
Fyld
2 ds. flået tomat
2 spsk. olie
2 løg
2 fed hvidløg
400 g frisk spinat
1 tsk. salt, peber
250 g ricotta
Bechamelsovs
4 spsk. olie
4 spsk. mel
4 dl mælk
0.5 muskatnød, revet
1 tsk. salt, peber
2 fra 3 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Rør ingredienserne til pandekagedej sammen, fordel lidt olie på en hed pande og steg en lille stabel, tynde pandekager

2
Færdig

Hæld de flåede, hakkede tomater i en sigte og dræn tomaterne for væske (saften kan du bruge i Bloody Mary)

3
Færdig

Varm olien til fyld op i en stor gryde og steg finthakket løg og hvidløg, til løgene er blanke og bløde - ca. 10 minutter

4
Færdig

Tilsæt den friske spinat, salt og peber og steg, til spinaten er faldet sammen og væden fordampet - afkøl en smule

5
Færdig

Rør ricottaen sammen med spinatfyldet

6
Færdig

Varm olien til sovs op i en mindre gryde, rør melet i og pisk nu mælken i lidt ad gangen, så sovsen når at tykne - smag til med krydderierne

7
Færdig

Rul spinatfyldet ind i pandekagerne og læg dem tæt sammen i et smurt, ildfast fad

8
Færdig

Fordel først de drænede, hakkede tomater og dernæst bechamelsovsen over pandekagerne

9
Færdig

Bag fadet med crespelle 16-17 minutter midt i en 225 grader varm ovn - eller indtil bechamelsovsen er flot brun

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: BBQ-kyllingelår i fad
forrige
Opskrift: BBQ-kyllingelår i fad
Opskrift: Hvid pizza med cremefraiche
næste
Opskrift: Hvid pizza med cremefraiche
Opskrift: BBQ-kyllingelår i fad
forrige
Opskrift: BBQ-kyllingelår i fad
Opskrift: Hvid pizza med cremefraiche
næste
Opskrift: Hvid pizza med cremefraiche

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here