Opskrift: Feijão – brasiliansk gryderet med sorte bønner
- bacon og chorizo

0 0
Opskrift: Feijão – brasiliansk gryderet med sorte bønner

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
300 g tørre sorte bønner
200 g chorizo
3 laurbærblade
200 g bacon
2 løg
4 fed hvidløg
2 tsk. spidskommen
2 tsk. korianderfrø
1 tsk. chiliflager
1 tsk. salt

Overalt i Brasilien får du denne pragtfulde bønnestuvning med ris til

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Du får bønner og ris i hele Sydamerika; det kan være med eller uden kød afhængigt af de lokales levestandard. Vi her på Spicy Twist har spist bønner og ris i Argentina, Brasilien, Costa Rica og på Cuba, og hvert land har sine egne måder at tilberede retten på.

I Brasilien hedder stuvningen eller gryderetten med de sorte bønner feijão, og den er svær at komme uden om, uanset hvor du rejser hen i det kolossale land. De lokale spiser ofte feijão com arroz (bønner med ris) både til frokost og aftensmad.

Og hvorfor ikke? De sorte bønner (gerne pintobønner) er billige, sunde og fyldt med proteiner. Stuvningen gør det dermed ud for både kød og sovs. Det er nærende og mættende mad, som kan holde raske fodboldspillere, vævre karnevalsdansere, travle kontorfolk og hårdtarbejdende bønder kørende i timevis.

I en autentisk feijão skal der både en brasiliansk svinekødspølse og bacon. Det nærmeste, vi kommer på den særlige pølse, er en spansk chorizo, som afgiver masser af god paprikasmag til retten. Hvad angår bacon er det fint, hvis du kan få fat i et helt stykke og snitte i tynde strimler.

Grøntsagerne i feijão er en såkaldt sofrito, som danner basis for megen brasiliansk kogekunst. Den brasilianske sofrito består af løg og masser af hvidløg, der steges blødt i olie. I Italien har man tilsvarende en soffritto bestående af løg, gulerod og blegselleri, som bruges i utallige gryderetter og sovser, fx sugo.

Brasilianerne laver så mange sorte bønner, at hver husstand har en trykkoger til formålet. Det har de færreste mennesker i Danmark, så denne opskrift tager udgangspunkt i, at du først udbløder de tørre, sorte bønner 12 timer i rigeligt vand, som herefter skal kasseres. Bønnerne svulmer nu op til dobbelt størrelse – så opskriftens 300 gram tørre bønner bliver til 600 gram kogeklare bønner.

Bønnerne skal nu koges 40 minutter sammen med chorizopølsen. Imens steger du bacon, løg og hvidløg. Efter de 40 minutter moser du nogle af bønnerne for at jævne sovsen, tilsætter de øvrige ingredienser og koger din feijão yderligere 20 minutter, nu uden låg, så noget af væden kan fordampe.

Ingen feijão uden ris! Har du brug for råd om mængder og kogetider, så læs lidt om tilberedning af ris her.

Ingredienser

Antal personer:
300 g tørre sorte bønner
200 g chorizo
3 laurbærblade
200 g bacon
2 løg
4 fed hvidløg
2 tsk. spidskommen
2 tsk. korianderfrø
1 tsk. chiliflager
1 tsk. salt
3 fra 10 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Udblød bønnerne 12 timer i rigeligt vand – kassér vandet bagefter

2
Færdig

Skær chorizopølsen i mindre stykker og hæld pølse, bønner og laurbærblade i en høj gryde

3
Færdig

Hæld så meget vand i gryden, at det akkurat dækker bønnerne (lidt mere end ½ liter?)

4
Færdig

Småkog bønner og pølse 40 minutter under låg

5
Færdig

Snit bacon i strimler og steg dem sprøde på en pande

6
Færdig

Tilsæt grofthakkede løg og steg bløde – tilsæt herefter finthakket hvidløg og steg med fem minutter, uden at hverken løg eller hvidløg tager farve

7
Færdig

Efter at bønnerne har kogt 40 minutter, fisker du 4-5 skefulde bønner op og moser

8
Færdig

Rør alle ingredienser sammen i gryden og kog ved middelvarme 20 minutter under låg – en del af væsken skal fordampe

9
Færdig

Servér den sorte bønnestuvning rygende varm med ris – får du ikke spist op, kan retten både fryses og gemmes i køleskab nogle dage

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Koldhævede fuldkorns speltboller (røremaskine)
forrige
Opskrift: Koldhævede fuldkorns speltboller (røremaskine)
Opskrift: Karrysild med æggesalat
næste
Opskrift: Karrysild med æggesalat
Opskrift: Koldhævede fuldkorns speltboller (røremaskine)
forrige
Opskrift: Koldhævede fuldkorns speltboller (røremaskine)
Opskrift: Karrysild med æggesalat
næste
Opskrift: Karrysild med æggesalat

One Comment Skjul kommentarer

Jeg er så heldig at have en trykkoger. Jeg er vokset op med trykkoger, dengang var de ikke så sikre, så en gang imellem sad maden i loftet. Det er der ingen risiko for mere.
De sorte bønner kom 10 timer i blød. Derefter kogte jeg dem i trykkogeren i 14 minuter sammen med laurbærblade og sønderjyske kålpølser, da jeg ikke er så glad for chorizopølser.
Derefter fulgte jeg din opskrift og det smagte rigtig godt. Det var første gang jeg smagte sorte bønner og ikke sidste gang. Min mand kender retten fra Portugal.
Mariane Mambelli

Tilføj Din Kommentar