Ingredienser
-
2 røde peberfrugter
-
2 fed hvidløg
-
0.5 dl olivenolie
-
2 spsk. tomatpuré
-
1 spsk. citronsaft
-
Krydderier
-
2 tsk. chiliflager
-
2 tsk. spidskommen
-
2 tsk. korianderfrø
-
1 tsk. sort peber
-
1 tsk. paprika
-
1 tsk. kanel
-
1 tsk. salt
Et par ord om vores opskrift
Denne vidunderlige chilipasta er ikke bare pivstærk. Den smager fantastisk i marinader, dressinger, gryderetter og på burgere, pizzaer og shawarmaer – ja, overalt, hvor du kan forestille at bruge en aromatisk chilipasta. Pas på, du bliver afhængig…!
Læs mere om den nordafrikanske chilipasta harissa efter opskriften.
Ingredienser
2 røde peberfrugter | |
2 fed hvidløg | |
0.5 dl olivenolie | |
2 spsk. tomatpuré | |
1 spsk. citronsaft | |
Krydderier |
|
2 tsk. chiliflager | |
2 tsk. spidskommen | |
2 tsk. korianderfrø | |
1 tsk. sort peber | |
1 tsk. paprika | |
1 tsk. kanel | |
1 tsk. salt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Varm ovnen op til grillvarme (275 grader) |
2
Færdig
|
Læg de hele peberfrugter i en bradepande, anbring i ovnen på næstnederste rille |
3
Færdig
|
Grill peberfrugterne 15 minutter på den ene side (der skal blive ret sort), vend dem en halv omgang og grill dem 15 minutter på den anden side (der også skal blive sort) |
4
Færdig
|
Hæld de brandvarme grillede peberfrugter i en frysepose, luk til og lad dem dampe deri i 20 minutter |
5
Færdig
|
Nu er skindet lige til at pille af - og herefter befries det indre af peberfrugterne for stilk og kerner |
6
Færdig
|
Hvis nogle af dine krydderier er hele, så rist dem et par minutter på en hed pande, til de begynder at dufte – knus dem herefter i en morter |
7
Færdig
|
Hæld alle ingredienser i en blender – eller brug en stavblender – og kør, til konsistensen er ensartet jævn |
Mere om hjemmelavet harissa – tunesisk chilipasta
Harissa er en aromatisk nordafrikansk-arabisk chilipasta med et bredt anvendelsesområde. Betegnelsen kommer af det arabiske ord harassa, der betyder ’at knuse’.
Denne tunesiske opskrift på hjemmelavet harissa resulterer i en stærk, men også utroligt smagfuld chilipasta, som faktisk minder om den populære Chuchum chilipasta.
Harissa kan bruges i alle de sammenhænge, du normalt vil bruge en chilipasta:
- Til at smøre på dine burgere, shawarmaer og pizzaer
- Til at give dine gryderetter og pasta bolognese karakter
- Til at krydre dine dressinger og grillmarinader
- Som tilbehør til falafel, hummus o.a. retter
I Tunesien, Marokko, Algeriet, Libyen og flere arabiske lande vil en hjemmelavet harissa indeholde store mængder friske og/eller tørrede chilier. Hvis du er den lykkelige ejer af en gavmild chiliplante, må du endelig bruge løs af de herlige frugter til din harissa.
Vi rådede ’kun’ over de sædvanlige tørrede chiliflager, men resultatet er nu ikke så ringe endda. Hvis vi selv skal sige det, er denne harissa en af de bedste chilipastaer, vi nogen sinde har smagt – hjemmelavede og købte.
Tip. Du kan købe et glas med grillede peberfrugter i olie i stedet for at lave dem selv. I så fald vil det kun tage 5-10 minutter at trylle din egen hjemmelavede harissa frem.