Ingredienser
-
200 g rugmel
-
50 g olivenolie
-
20 g sukker
-
10 g vand
-
5 g salt
-
1 æg
-
1 tsk. bagepulver, strøget
-
1 spsk. kommen, knust
Et par ord om vores opskrift
Rugkiks med kommen er det helt rigtige at stille på bordet, når du serverer ost og andet godt pålæg til en kop te eller et glas rødvin.
Vælger du at købe rugkiks i supermarkederne, skal du have den store pengepung med. Rugkiks er svimlende dyre per 100 gram.
Med denne opskrift får du til gengæld over 300 gram skønne rugkiks for et par kroner. Det er virkelig billigt. Og det er virkelig nemt. På lidt over 1/2 time står du med en hel pladefuld rigtige rugkiks.
Alt, hvad du skal gøre, er at røre 8 almindelige ingredienser sammen til en leragtig dej. Dejen anbringer du mellem 2 stykker bagepapir, ruller ud til en tynd plade med din kagerulle – og skærer pladen ud til kiks i den størrelse, du ønsker (fx 5 x 6 cm).
Rugkiksene skal nu bages mindre end 15 minutter ved 175 grader, og når de er afkølet, er det bare med at spise løs.
Hvis rugkiksene ikke skal spises med det samme, er det bedst at opbevare dem i en lufttæt beholder. Ellers bliver de bløde og uinteressante.
Glæd dig til dine egne hjemmebagte rugkiks.
Ingredienser
200 g rugmel | |
50 g olivenolie | |
20 g sukker | |
10 g vand | |
5 g salt | |
1 æg | |
1 tsk. bagepulver, strøget | |
1 spsk. kommen, knust |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Ælt alle ingredienser sammen til en leragtig dej |
2
Færdig
|
Rul ud mellem 2 stykker bagepapir til en tynd plade på 30 x 35 cm |
3
Færdig
|
Skær dejpladen ud til kiks på 5 x 6 cm |
4
Færdig
|
Bag 12-15 minutter på næstnederste rille i en 175 grader varm ovn |
5
Færdig
|
Lad kiksene køle helt af på en rist, før de lægges i en lufttæt beholder |
2 Comments Skjul kommentarer
De smager lidt meget af bagepulver, hvis man bruger top på teskeen
Kære Rikke
God pointe. Hvis andre læser med her, så nøjes med en strøget teskefuld bagepulver. Der er bestemt heller ingen grund til at bruge mere. Tak for tippet.
Appetitlige hilsener fra Spicy Twist