Ingredienser
-
1 æg
-
2 dl olie
-
1 tsk. god eddike
-
1 tsk. dijonsennep
-
0.25 tsk. salt
Et par ord om vores opskrift
Åh nej, tænker du måske, er det ikke frygtelig svært at lave en hjemmelavet majonæse / mayonnaise? Svaret er et rungende: Nej. Det er lettere end at spejle et æg!
Glem alt, hvad du har hørt om, at ingredienserne skal have samme temperatur – og at du forsigtigt skal hælde olie i en tynd stråle ned til æggene. Her plasker du simpelt hen alting sammen i en røreskål, stikker stavblenderen i – og vupti, så har du den perfekte hjemmerørte majonæse / mayonnaise.
Forskellen mellem de gamle metoder og denne nye er, at du bruger hele ægget, altså også hviden. Så samtidig med, at du laver verdens nemmeste (og lækreste) majonæse / mayonnaise, bidrager du til at mindske madspildet. What’s not 2 like?
Du kan roligt bruge et frisk, dansk hønseæg: Det er garanteret salmonellafrit. Hvis du vil lave aioli (hvidløgsmajonæse), tilføjer du blot et fed knust hvidløg til denne opskrift.
Ingredienser
1 æg | |
2 dl olie | |
1 tsk. god eddike | |
1 tsk. dijonsennep | |
0.25 tsk. salt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Hæld æg først og dernæst olie, eddike, sennep og salt i en røreskål |
2
Færdig
|
Stik stavblenderen i røreskålen og blend, indtil konsistensen er perfekt |