Opskrift: Indisk kylling i spinat og karry (chicken saag)
med hjemmelavet garam masala

0 0
Opskrift: Indisk kylling i spinat og karry (chicken saag)

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Garam masala
2 laurbærblade
1 spsk. spidskommen
1 spsk. korianderfrø
1 spsk. gurkemeje
1 tsk. kardemomme
1 tsk. kanel
1 tsk. muskatnød
1 tsk. sorte peberkorn
1 tsk. salt
Desuden
3 spsk. olie
3 fed hvidløg
2 løg
2 tomater
200 g spinat
400 g kyllingefilet
20 g ingefær, revet
20 g smør

Pragtfuld kyllingeret med den autentiske indiske smag

Ingredienser

  • Garam masala

  • Desuden

Et par ord om vores opskrift

Del

Bladgrønt hedder saag i Indien. En chicken saag er altså kylling med bladgrønt. Og da en af de mere populære former for bladgrønt er den sunde, velsmagende spinat, ligger det lige til højrebenet at lave en rigtig nordindisk chicken saag med spinat og karry.

Eller – karry er egentlig et forkert ord at bruge. For hele kyllingeretten er i virkeligheden en curry. Det vil sige en gryderet med mange forskellige krydderier.

Indere bruger nemlig ikke færdigblandet karry. De bruger derimod mange af de samme krydderier, som karry består af – inklusive garam masala, der indeholder mindst 10 forskellige krydderier.

Til denne ret laver vi vores egen krydderblanding. Det tager 5-7 minutter. Men du kan også bruge 1 spsk. færdigblandet garam masala og supplere med 1 tsk. af henholdsvis knust spidskommen, korianderfrø, gurkemeje og kanel.

  • I stedet for friske tomater kan du bruge flåede tomater.
  • I stedet for smør kan du bruge ghee (klaret smør).

For at opnå den autentiske indiske smag er det vigtigt, at du giver dig god tid. I starten skal løg og hvidløg stege mindst 20 minutter, gerne længere. Når du senere tilsætter tomat og frisk (eller frossen) spinat, skal vandet hver gang have lov at fordampe. Og endelig må du først tilsætte smør og revet ingefær mod slutningen, da det giver en anderledes smag, end hvis du havde brugt det allerede i starten.

Som tilbehør til chicken saag kan du servere naan og/eller ris.

Ingredienser

Antal personer:
Garam masala
2 laurbærblade
1 spsk. spidskommen
1 spsk. korianderfrø
1 spsk. gurkemeje
1 tsk. kardemomme
1 tsk. kanel
1 tsk. muskatnød
1 tsk. sorte peberkorn
1 tsk. salt
Desuden
3 spsk. olie
3 fed hvidløg
2 løg
2 tomater
200 g spinat
400 g kyllingefilet
20 g ingefær, revet
20 g smør
3 fra 8 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Knus alle krydderier (inkl. laurbærblade) til pulver i din morter

2
Færdig

Varm olien på en pande, hak løg og hvidløg helt fint (gerne i foodprocessor) og steg ved middelvarme, til det begynder at blive lysebrunt - det tager 20-30 minutter

3
Færdig

Skru op til middelhøj varme og steg krydderblandingen med 1 minut

4
Færdig

Hak tomaterne helt fint (gerne i foodprocessor) og steg med, til vandet er fordampet

5
Færdig

Tilsæt spinat og steg med, til bladene er faldet sammen og vandet fordampet

6
Færdig

Tilsæt kyllingefilet skåret i mundrette tern og steg med 5 minutter

7
Færdig

Tilsæt ingefær og smør og steg med de sidste 5 minutter

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Den klassiske cocktail Tom Collins
forrige
Opskrift: Den klassiske cocktail Tom Collins
Opskrift: Torskesalat med æg og rejer
næste
Opskrift: Torskesalat med æg og rejer
Opskrift: Den klassiske cocktail Tom Collins
forrige
Opskrift: Den klassiske cocktail Tom Collins
Opskrift: Torskesalat med æg og rejer
næste
Opskrift: Torskesalat med æg og rejer

Tilføj Din Kommentar