Opskrift: Israelsk kylling i ovn med za’atar
- blomkål og kikærter

Opskrift: Israelsk kylling i ovn med za’atar

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
800 g kyllingelår eller 1 hel kylling
Olie
Salt
Za’atar
Tilbehør
1 blomkål
500 g kogte kikærter
150 g tørrede abrikoser
1 løg
3 fed hvidløg
2 spsk. za’atar
0.5 citron, saft og skal
0.5 dl olivenolie
1 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager

Nem og harmonisk kyllingeret fuld af Mellemøstens eksotiske smage

Ingredienser

  • Tilbehør

Et par ord om vores opskrift

Del

I de engelsksprogede lande har man et begreb, der hedder ‘sheet pan cooking’. Man hælder alle ingredienser på en bradepande og ind i ovnen, og så bliver hele måltidet klar på én gang. Hurtigt, nemt og bekvemt

Ideen svarer nøjagtigt til one pot pasta, som den amerikanske tv-darling Martha Stewart har opfundet. Her ryger alting bare i en gryde. Genialt i al sin enkelhed.

I Israel spiser man ganske meget kylling, kikærter og blomkål. En engelsksproget israeler har kombineret sheet pan-tanken med sine favoritingredienser og dermed skabt en pragtfuld ovnret, der smager af al Mellemøstens mystik.

Foruden kylling, kikærter og blomkål er krydderblandingen za’atar (udtales satar) den vigtigste ingrediens. Za’atar består af bl.a. spidskommen, oregano (eller timian), sesamfrø, salt, peber og det syrlige krydderi sumak.

Za’atar er et helt uundværligt kryddermix over hele Mellemøsten, Tyrkiet, Nordafrika og flere andre lande. Du kan købe blandingen færdig i etniske forretninger og på nettet – eller du kan blande din egen za’atar selv på få minutter.

Der skal za’atar både på kyllingen og i tilbehøret, som dynges op rundt om kyllingen på bradepanden. Tilbehøret består som sagt af blomkål og kikærter, men også af tørrede abrikoser, løg, hvidløg, citron, olie og chiliflager.

Det tager kun få minutter at forberede kylling og tilbehør. Herefter passer retten sig selv i ovnen i 50 minutter ved 200 grader. Og så er der serveret. Kan det være nemmere?

For lige at runde smagen af: Retten er mild og venlig, saftig og smagfuld og næsten ubegribeligt harmonisk. Man skovler maden i sig.

Har du sultne gæster, kan du evt. servere en fransk, grøn salat og libanesiske fladbrød til.

Lige et par ord om kikærterne: Dem kan du naturligvis købe på dåse. Men du kan også koge dem selv – det er billigere og mere klimavenligt. Sæt 250 gram tørrede kikærter i blød i rigeligt med vand natten over. De svulmer nu op til dobbelt størrelse. Kassér vandet og kog kikærterne i frisk vand tilsat lidt salt og laurbærblade i 40 minutter. Easy-peasy.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Gnid kyllingestykkerne ind overalt i olie, salt og za’atar - anbring på en bradepande foret med bagepapir

2
Færdig

Del blomkålen i små buketter, skær abrikoser og løg i små stykker og bland alle ingredienser til tilbehør sammen i en stor skål

3
Færdig

Dyng tilbehøret op rundt om kyllingestykkerne - sørg for, at abrikosstykkerne er dækket af blomkål og kikærter, da de nemt brænder på

4
Færdig

Sæt bradepanden midt i en 200 grader varm ovn og bag 50 minutter

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.200 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Hjemmelavet jordbærjuice
forrige
Opskrift: Hjemmelavet jordbærjuice
Opskrift: Jomfruhummer på 4 måder
næste
Opskrift: Jomfruhummer på 4 måder
Opskrift: Hjemmelavet jordbærjuice
forrige
Opskrift: Hjemmelavet jordbærjuice
Opskrift: Jomfruhummer på 4 måder
næste
Opskrift: Jomfruhummer på 4 måder