Opskrift: Italiensk gryderet – stracotto
med oksekød og rødvin

0 0
Opskrift: Italiensk gryderet – stracotto

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
0.5 dl olivenolie
500 g oksetykkam i grove tern
1 fennikel
2 løg
2 gulerødder
2 stængler blegselleri
2 dl rødvin
1 dl vand
1 ds flået tomat
2 spsk. salvie
1 spsk. timian
2 tsk. salt, peber
Bredbladet persille

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Stracotto di manzo kalder italienerne selv denne fabelagtige gryderet: Overkogt oksekød. På dansk ville vi nok sige noget i retning af langtidsbraiseret oksekød.

Uanset navn er resultatet i hvert fald smeltende mørt kød med gode grøntsager i en sovs fyldt med dejlige smage. Et par af Spicy Twists italienske venner fortæller, at stracotto er en ret, man typisk går ud og spiser på traditionelle restauranter. Mormormad på italiensk.

En gammeldags italiensk stracotto laves af et helt stykke oksekød, fx oksetyktam, bov eller sågar bryst. Vi havde imidlertid fået fat i nogle store, udskårne tern af oksetykkam, og det smager naturligvis lige så godt som et helt stykke kød. Oksekødsternene skal bare have lidt mindre kogetid, og så bliver de ikke lige så tørre som et større kødstykke.

Grøntsagerne består af den særlige italienske kombination, der kaldes soffrito: Løg, gulerødder og blegselleri. Desuden fennikel og hvidløg.

Krydderierne kan for eksempel være salvie og timian. Eller rosmarin. Eller…? Og et gerne et drys hakket bredbladet persille, når retten serveres. Persillestilkene kan du passende hakke i små stykker og koge med sammen med kød og grøntsager. Stop madspild, ikke sandt?

I Italien vil man ofte servere en stracotto med polenta eller tagliatelle (brede pastaer). Vi havde ‘kun’ spaghetti, og heldigvis er smagen jo den samme. Italienere koger pastaen næsten færdig, og så hælder de den i gryderetten det sidste par minutter for at blive perfekt mør og suge lidt af sovsen til sig.

Servér gerne et hyggeligt glas chianti til stracotto – eksempelvis resten af den flaske druemost, som du har brugt til at koge kødet i.

Ingredienser

Antal personer:
0.5 dl olivenolie
500 g oksetykkam i grove tern
1 fennikel
2 løg
2 gulerødder
2 stængler blegselleri
2 dl rødvin
1 dl vand
1 ds flået tomat
2 spsk. salvie
1 spsk. timian
2 tsk. salt, peber
Bredbladet persille
3 fra 5 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

I din bedste simregryde bruner du kødet godt af i olien, drysser med lidt salt og peber og stiller til side

2
Færdig

Imens har du hakket grøntsagerne groft - de skal nu steges ved middelvarme i gryden, indtil det meste af deres vandindhold er fordampet, og de begynder at klæbe til bunden - det tager mindst 15 minutter

3
Færdig

Tilsæt resten af ingredienserne (minus persille) og lad simre under låg i 2 timer

4
Færdig

Tilsæt næsten færdigkogt pasta, som nu skal koge perfekt mør i gryderetten og samtidig suge lidt sovs til sig

5
Færdig

Drys med finthakket persille og servér rygende varmt

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Gammeldags kanelbrød
forrige
Opskrift: Gammeldags kanelbrød
Opskrift: Supersunde 100% fuldkornsboller
næste
Opskrift: Supersunde 100% fuldkornsboller
Opskrift: Gammeldags kanelbrød
forrige
Opskrift: Gammeldags kanelbrød
Opskrift: Supersunde 100% fuldkornsboller
næste
Opskrift: Supersunde 100% fuldkornsboller

Tilføj Din Kommentar