Ingredienser
-
Kødboller
-
400 g hakket kalv/flæsk
-
50 g parmesan, fint revet
-
2 skalotteløg, fint revet
-
2 æg
-
2 spsk. rasp
-
1 spsk. persille, fint hakket
-
1 tsk. salt, peber
-
Tomatsovs
-
3 spsk. olivenolie
-
1 ds. flåede, hakkede tomater
-
2 fed hvidløg, knust
-
2 spsk. tomatpuré
-
1 spsk. tørret basilikum
-
1 spsk. tørret oregano
-
0.5 tsk. salt, peber
Et par ord om vores opskrift
Værsgo, her får du en original opskrift på ægte, italienske kødboller – polpette. Italienske kødboller består af hakket kød, løg, æg, rasp, persille og masser af revet parmesan. Kødbollerne svømmer i en lækker og utroligt nem tomatsovs – smagen er som på et vaskeægte italiensk trattoria! Servér med pasta, årstidens grøntsager og/eller hjemmebagt ciabattabrød. Bellissimo!
Læs mere om italienske kødboller med parmesan efter opskriften.
Ingredienser
Kødboller |
|
400 g hakket kalv/flæsk | |
50 g parmesan, fint revet | |
2 skalotteløg, fint revet | |
2 æg | |
2 spsk. rasp | |
1 spsk. persille, fint hakket | |
1 tsk. salt, peber | |
Tomatsovs |
|
3 spsk. olivenolie | |
1 ds. flåede, hakkede tomater | |
2 fed hvidløg, knust | |
2 spsk. tomatpuré | |
1 spsk. tørret basilikum | |
1 spsk. tørret oregano | |
0.5 tsk. salt, peber |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Rør farsen til kødboller sammen |
2
Færdig
|
Form til runde kødboller på størrelse med valnødder eller lidt større |
3
Færdig
|
Læg kødbollerne på bagepapir og bag 15 minutter midt i en 200 grader varm ovn |
4
Færdig
|
Rør ingredienserne til tomatsovs sammen - dog ikke olien |
5
Færdig
|
Hæld olien i en stor gryde og varm op ved middelhøjt blus |
6
Færdig
|
Fordel de bagte kødboller i olien i ét lag |
7
Færdig
|
Hæld tomatsovsen over, bring i kog og skru ned for varmen |
8
Færdig
|
Lad kødboller og sovs simre under låg i 20 minutter |
9
Færdig
|
Servér med pasta eller hjemmebagt ciabattabrød |
Mere om polpette – italienske kødboller med parmesan
Polpette er det italienske ord for kødboller, og naturligvis smager italienske kødboller lidt bedre end andre gode kødboller. Det livsglade folkefærd, som har givet verden pizza, pasta og limoncello, drysser nemlig godt med revet parmesan i kødfarsen, og pludselig begynder englene at synge kælent.
Ægte italienske kødboller kan laves af alt muligt kød. Hakket oksekød, hakket svinekød, hakket kalv/flæsk – ja, sågar hakket kylling eller kalkun. Og apropos kød, så indeholder nogle opskrifter på polpette en mindre dosis finthakket bacon, pancetta eller røget skinke.
Mama Castafiore triller sine hjemmelavede kødboller i håndfladerne, måske med lidt vand eller olie for at opnå den helt perfekte rundhed. Polpette er normalt lidt mindre end for eksempel danske kødboller, måske på størrelse med valnødder – men det bestemmer du selvfølgelig selv.
Polpette skal koges i selve tomatsovsen, som de serveres med. Det gør noget godt for både kødboller og sovs. Først har kødbollerne dog lige fået en tur i ovnen, så de bagefter kan holde på formerne nede i sovsen. Denne sovs er i øvrigt enklere end en traditionel italiensk tomatsovs (sugo) – den består primært af tomat, hvidløg og krydderier.
Nu tænker du måske på den legendariske Disney-klassiker Lady og Vagabonden, hvor kødbollerne er anrettet på en stor portion spaghetti? Men det er altså amerikansk madkultur, der spiller ind. Italienere spiser aldrig deres polpette med spaghetti – snarere årstidens grøntsager og/eller nogle humpler godt, hjemmebagt ciabattabrød.
Men pssst, vi skal nok lade være med at sladre, hvis du alligevel vælger at servere dine italienske kødboller med pasta under en eller anden form. Det smager altså forbandet godt!
Buon appetito.