Opskrift: Königsberger Klopse – skønne tyske kødboller
med kaperssovs og kartofler

0 0
Opskrift: Königsberger Klopse – skønne tyske kødboller

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Suppen
1 liter bouillon
1 løg, finthakket
3 laurbærblade
3 allehånde, knust
Kødbollerne
400 g hakket kalv/flæsk
1 løg, revet
1 æg
1 daggammelt rundstykke, krummerne
3 ansjoser, finthakket
1 spsk. persille, finthakket
1 tsk. salt, peber
Sovsen
60 g smør
6 spsk. mel
2.5 dl suppe
2.5 dl mælk
1 tsk. salt, peber
2 spsk. citronsaft
60 g kapers
Persille, finthakket

Herlig tysk mormormad for hele familien

Ingredienser

  • Suppen

  • Kødbollerne

  • Sovsen

Et par ord om vores opskrift

Del

Hvis du i almindelighed holder af gammeldags kødbolle og en god sovs, så vil du ELSKE Königsberger Klopse.

Klopse betyder kødboller, og Königsberg er det gamle tyske navn for Kaliningrad, altså det tidligere Østpreussen, hvorfra retten stammer. Vi taler om solid borgerkost med flere hundrede år på bagen; god og nærende tysk mad fra før, verden gik af lave.

I forhold til danske kødboller er Klopse som regel lidt større (som golfbolde) og indeholder krummer af hvidt brød samt finthakkede ansjoser og persille. Smagen er uhyre tryg og velkendt.

Sovsen laves af en opbagning, hvori røres mælk (eller fløde) og noget af den krydrede suppe, som bollerne er kogt i. Til sidst tilsmages sovsen med citronsaft (eller hvidvin) og kapers.

På de fleste traditionelle spisesteder i Tyskland serveres Königsberger Klopse med kogte kartofler og syltede rødbeder. Vi har udeladt rødbederne, fordi vi lavede retten en varm sommerdag efter en ferie i bl.a. Tyskland – men rødbeder giver skam god mening.

Se Spicy Twists opskrift på hurtige syltede rødbeder·

Som til al anden god, gammeldags tysk mad smager et glas skummende øl formidabelt til Königsberger Klopse. Et glas kølig riesling kan også sagtens gå an. Guter Appetit!

Ingredienser

Antal personer:
Suppen
1 liter bouillon
1 løg, finthakket
3 laurbærblade
3 allehånde, knust
Kødbollerne
400 g hakket kalv/flæsk
1 løg, revet
1 æg
1 daggammelt rundstykke, krummerne
3 ansjoser, finthakket
1 spsk. persille, finthakket
1 tsk. salt, peber
Sovsen
60 g smør
6 spsk. mel
2.5 dl suppe
2.5 dl mælk
1 tsk. salt, peber
2 spsk. citronsaft
60 g kapers
Persille, finthakket
3 fra 18 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Start med at sætte suppen over i en middelstor gryde, så krydderierne når at afgive smag

2
Færdig

Rør kødfarsen sammen og form til boller på størrelse med golfbolde - beregn ca. 4 stk. til hver person

3
Færdig

Anbring kødbollerne i suppen og lad dem simre ved lav varme i 15 minutter

4
Færdig

Si noget af suppen fra til sovs og lad kødbollerne stå i resten

5
Færdig

Smelt smørret i en gryde med middellav varme og rør melet i, til opbagningen er glat

6
Færdig

Tilsæt den siede suppe og mælk i en tynd stråle under omrøring, så sovsen hele tiden når at tykne imens - sovsen skal ende med at være ret tyk

7
Færdig

Smag sovsen til med salt, peber og citronsaft

8
Færdig

Tag sovsen af ilden og rør kapers i

9
Færdig

Drys med persille

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Blomkålskroketter - sund junkfood
forrige
Opskrift: Blomkålskroketter – sund junkfood
Opskrift: Chiagrød med banan og blåbær
næste
Opskrift: Chiagrød med banan og blåbær
Opskrift: Blomkålskroketter - sund junkfood
forrige
Opskrift: Blomkålskroketter – sund junkfood
Opskrift: Chiagrød med banan og blåbær
næste
Opskrift: Chiagrød med banan og blåbær

Tilføj Din Kommentar