Ingredienser
-
400 g hakket kalv/flæsk
-
1 løg, revet
-
1 æg
-
5 spsk. rasp
-
2 spsk. mælk
-
1 spsk. grov sennep
-
1 tsk. salt
-
0.5 tsk. allehånde
-
10 peberkorn, knust
-
Brun sovs
-
0.5 dl hønsebouillon (2 terninger)
-
3 enebær, knust
-
5 peberkorn, knust
-
6 spsk. vand
-
3 spsk. majsstivelse
-
3 spsk. cremefraiche 38%
-
1 spsk. ribsgelé
-
Kulør
Et par ord om vores opskrift
Den svenske møbelkæde IKEA er berømt over hele verden for sine billige, masseproducerede møbeldele, der får syrede navne som Gutfik og Jerker, og som man selv med lidt held kan samle på ganske få timer.
IKEA er imidlertid næsten lige så kendt for sine kötbullar med mos och gräddsås – kødboller med kartoffelmos og flødesovs. Mange springer simpelt hen McDonald’s og Burger King over og futter i stedet op i det nærmeste IKEA-cafeteria for at guffe en billig omgang svensk fastfood.
Jamen, for filan da, det smager jo også jävla bra, så hvorfor ikke lade IKEA gøre det grove arbejde? Faktisk er retten så billig, at det nærmest ikke kan betale sig at lave den selv.
Men hånden på hjertet – kunne det ikke være sjovt selv at servere de gode köttbullar for familie og venner? Med denne opskrift kan du faktisk lave retten, så den smager endnu bedre end i det store møbelvarehus. Vi vil næsten vædde på, at både børn og voksne får en ny livret…
En af hemmelighederne i IKEAs köttbullar er grov sennep! Ja, hvem skulle have troet det, men sådan er det altså. Vi har studeret de svenske opskrifter og er nået frem til en smagssammensætning på både kødbollerne og sovsen, som lægger sig meget op af den svenske – men får en lillebittesmule mere karakter. Trods alt er IKEAs hofret jo en anelse tam i smagen, fordi den produceres i så store mængder.
Foruden grov sennep tilføjer vi allehånde til farsen. Allehånde er det krydderi, som giver blandt andet medisterpølse sin fuldkommen uimodståelige smag. I sovsen bruger vi et nip enebær og en skefuld gelé – lige som i en vildsovs, bare i mindre doser. Du kan glæde dig til en suveræn brun sovs (som i den svenske udgave skal være lidt lysere end den danske).
En anden hemmelighed ved de svenske köttbullar er, at de skal steges i ovnen – ellers opnår du ikke den flotte, runde facon og jævne, brune kulør. Fordelen ved dét arrangement er, at du sparer en masse fedtstof og røg i køkkenet.
I Sverige spiser man tyttebær til sine köttbullar, så prøv at få fat på dét. Ellers brug noget andet godt syltetøj, fx solbær. Opskriften på kartoffelmos finder du her.
Ingredienser
400 g hakket kalv/flæsk | |
1 løg, revet | |
1 æg | |
5 spsk. rasp | |
2 spsk. mælk | |
1 spsk. grov sennep | |
1 tsk. salt | |
0.5 tsk. allehånde | |
10 peberkorn, knust | |
Brun sovs |
|
0.5 dl hønsebouillon (2 terninger) | |
3 enebær, knust | |
5 peberkorn, knust | |
6 spsk. vand | |
3 spsk. majsstivelse | |
3 spsk. cremefraiche 38% | |
1 spsk. ribsgelé | |
Kulør |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Rør alle ingredienser til farsen grundigt sammen og stil køligt 30 minutter |
2
Færdig
|
Form farsen til runde kødboller (2,5 cm i diameter) og anbring i et smurt ildfast fad |
3
Færdig
|
Steg kødbollerne 20 minutter i en 225 grader varm ovn - vend dem efter 10 minutter |
4
Færdig
|
Rør bouillon, enebær og peber sammen og hæld ned til kødbollerne, som skal stege videre 5 minutter med bouillonen |
5
Færdig
|
Sluk for ovnen, hæld bouillonen gennem en sigte over i en gryde og sæt kødbollerne tilbage i ovnen ved eftervarmen |
6
Færdig
|
Rør vand og majsstivelse sammen og pisk langsomt i den småkogende bouillon |
7
Færdig
|
Pisk cremefraiche og ribsgelé i sovsen, der nu gerne skulle være tyknet noget |
8
Færdig
|
Pisk nogle få dråber kulør i sovsen, så den bliver nydeligt lysebrun |