Opskrift: Jordbærkoldskål på 5 minutter
- og knasende drys på 5 minutter

Opskrift: Jordbærkoldskål på 5 minutter

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
400 g jordbær
300 g græsk yoghurt
1 æg
0.5 citron
0.5 dl sukker
2 tsk. vaniljesukker
Drys
2 dl havregryn
4 spsk. sirup

Danmarks nemmeste opskrift på koldskål

Ingredienser

  • Drys

Et par ord om vores opskrift

Del

Det tager tid at lave en gammeldags hjemmelavet koldskål. Æggene skal piskes omhyggeligt med sukker, kærnemælk skal røres i, eventuelt skal jordbær snittes i nydelige skiver osv.

Sådan en klassisk kærnemælkskoldskål smager jo pragtfuldt, men du er også nødt til at sætte en lille halv time af til projektet.

Vil du omvendt gerne have en skøn koldskål med jordbær i en fart, så får du her opskriften på Danmarks hurtigste og nemmeste jordbærkoldskål. 5 minutter tager det, så er du i mål.

Tricket er at hælde alle ingredienser i en skål og stikke en stavblender i bagefter. Hvor svært kan det være?

Ønsker du lynhurtigt drys på din lynhurtige koldskål? Jamen, s’gerne. Hæld havregryn på en pande, varm op, til grynene bliver lysebrune og rør lidt sirup i. 5 minutter tager det, så er dit knasende drys færdigt. Det er oven i købet bedre og sundere end kammerjunker.

Vi foreslår at lave koldskålen på græsk yoghurt, så den bliver en smule tyk i konsistensen. Foretrækker du en tyndere koldskål, kan du i stedet bruge almindelig yoghurt, ymer, A38 eller fx en blanding af yoghurt og kærnemælk.

Ønsker du en anden smag end jordbær i din ekspreskoldskål kan du bruge hindbær, blåbær, mango, kiwi, banan, revet æble eller pære…

Servér jordbærkoldskål med havregrynsdrys til morgenmad, brunch eller som en hurtig dessert.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Hæld alle ingredienser til koldskål i en skål

2
Færdig

Stik stavblenderen i og kør, til blandingen er jævn

3
Færdig

Rist havregrynene på en pande ved høj varme, til de begynder at blive lysebrune

4
Færdig

Tag panden af ilden og rør siruppen i - køl af på en tallerken et par minutter

5
Færdig

Servér evt. jordbærkoldskålen af pæne glas med lidt drys på toppen

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.200 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: The Original London Lemonade
forrige
Opskrift: The Original London Lemonade
Opskrift: Perfekt stegt flæsk på grill
næste
Opskrift: Perfekt stegt flæsk på grill
Opskrift: The Original London Lemonade
forrige
Opskrift: The Original London Lemonade
Opskrift: Perfekt stegt flæsk på grill
næste
Opskrift: Perfekt stegt flæsk på grill