Opskrift: Perfekt stegt flæsk på grill
med verdens nemmeste persillesovs

0 0
Opskrift: Perfekt stegt flæsk på grill

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
800 g fersk flæsk i skiver
Salt
4 løg
Persillesovs
6 dl sødmælk
6 spsk. mel
1 tsk. salt
50 g smør
1 bdt. kruspersille

Værsgo, Danmarks nationalret helt uden røg i køkkenet

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

  • Persillesovs

Et par ord om vores opskrift

Del

Stegt flæsk med persillesovs er en af Danmarks mest populære retter – den har faktisk været kåret som Danmarks nationalret. Rigtigt tilberedt er det en spise for guder.

Desværre afholder lugten af det stegte flæsk mange fra at lave den skønne ret. Og ja, når du tilbereder stegt flæsk på pande eller i ovn indendøre, er du temmelig sikker på røg i køkkenet og i resten af hytten. Stegt flæsk oser!

Løsningen er naturligvis at lave dit stegte flæsk udenfor. På grillen. Her må det ose, så meget det vil, for kun fuglene og nysgerrige naboer bemærker noget.

Vil du lave stegt flæsk i gasgrill, foreslår vi, at du bruger en pande. Varm panden godt op på grillen og steg flæsket, som du ville have gjort indenfor. Skiverne skal have mindst 12-15 minutter på hver side, før de er dejligt sprøde.

Vil du lave stegt flæsk i kuglegrill, er det endnu lettere. Du placerer flæsket over en foliebakke og lader det stege ved indirekte varme i 45 minutter. Det skal bare vendes én gang. Måske skal det have 1 minut på hver side direkte over de glødende briketter til sidst – og så er det stegte flæsk perfekt.

Hvad er perfekt stegt flæsk, spørger du? Efter vores mening har det sprød svær, er stegt fri for fedt og har stadig lidt bid i kødet. Og så må det gerne være lidt salt.

Drys gerne salt på det ferske flæsk nogle timer i forvejen eller dagen før. Letsaltet stegt flæsk smager nemlig lige en anelse bedre end almindeligt stegt flæsk. Husk også at tage flæsket ud af køleskabet 1 time, inden det skal på grillen. Når kødet har stuetemperatur, er det meget lettere at få til at lykkes.

Bruger du kuglegrill, foreslår vi at servere nemme bløde løg til det stegte flæsk. Skær bunden af løgene og læg ned i foliebakken, som står under flæsket. Når flæsket er færdigt, er løgene helt bløde og søde – du fjerner bare skallen og serverer.

Apropos nem, så må denne persillesovs være verdens nemmeste. Pisk mel, mælk og salt sammen og varm op i en gryde sammen med smørret. Max. 10 minutter står du med den perfekte, opbagte sovs, som du bare skal røre hakket persille i.

Lyder det ikke lækkert? Skynd dig at tænde op i grillen og kom i gang.

Ingredienser

Antal personer:
800 g fersk flæsk i skiver
Salt
4 løg
Persillesovs
6 dl sødmælk
6 spsk. mel
1 tsk. salt
50 g smør
1 bdt. kruspersille
3 fra 5 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Drys lidt salt på flæsket god tid i forvejen, gerne dagen før eller om morgenen

2
Færdig

Tag flæsket ud af køleskabet 1 time, inden det skal på grillen

3
Færdig

Bruger du gasgrill, foreslår vi, at du varmer en pande op på grillen og steger flæsket, som du ville have gjort indenfor – beregn 12-15 minutters stegning på hver side

4
Færdig

Bruger du kuglegrill, så gør følgende:

5
Færdig

Placér de glødende briketter I den ene halvdel af grillen og en foliebakke i den anden halvdel

6
Færdig

Skær bunden af løgene og læg dem med skærefladen nedad i foliebakken

7
Færdig

Læg flæsket på risten over foliebakken

8
Færdig

Steg flæsket ved indirekte varme under låg - først 25 minutter, vend og giv det 20 minutter på den anden side

9
Færdig

Grill evt. flæsket 1-2 minutter på hver side direkte over briketterne

10
Færdig

Fisk løgene op fra foliebakke og befri dem for den yderste skal

11
Færdig

Imens flæsket steger i grillen, koger du kartofler og laver sovsen

12
Færdig

Pisk mælk, mel og salt sammen - varm op ved middelvarme i en gryde sammen med smørret - pisk undervejs, indtil sovsen har den rette konsistens

13
Færdig

Rør den finthakkede persille i sovsen ved servering

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Jordbærkoldskål på 5 minutter
forrige
Opskrift: Jordbærkoldskål på 5 minutter
Opskrift: Libanesiske lammesteaks på panden
næste
Opskrift: Libanesiske lammesteaks på panden
Opskrift: Jordbærkoldskål på 5 minutter
forrige
Opskrift: Jordbærkoldskål på 5 minutter
Opskrift: Libanesiske lammesteaks på panden
næste
Opskrift: Libanesiske lammesteaks på panden

Tilføj Din Kommentar