Ingredienser
-
Dej
-
25 g gær
-
2.5 dl mælk
-
450 g mel
-
75 g sukker
-
50 g blødt smør
-
10 kardemommekapsler, de knuste korn
-
2 tsk. vaniljepulver
-
0.5 tsk. salt
-
Remonce
-
100 g brun farin
-
100 g blødt smør
-
2 spsk. kanel
-
Pensling
-
1 æg
Et par ord om vores opskrift
På nogle mennesker har Pågens kanelgifler samme hypnotiske, næsten narkomaniske effekt som en pose chips eller en plade mælkechokolade: Du stopper ikke, før alt er udryddet til sidste krumme.
Kanelgifler er en slags kanelsnegle, der står på højkant. Der er mindre snask og mere brød i giflerne end i sneglene – og lige som med kanelsnegle smager kanelgifler allerbedst lige, når de er bagt.
Mindre snask og mere brød – undskyld, lyder det ikke lidt kedeligt? Bare rolig: Vi kompenserer ved at bruge mere kanel i remoncen samt både kardemomme og vanilje i dejen. Så Spicy Twists kanelgifler er bestemt ikke kedelige!
Hvis du ikke har bagt kanelgifler før, så lad os indvi dig i den store udfordring: At få giflerne til at blive stående oprejst i løbet af opholdet i ovnen. Selv de dygtigste hjemmebagere har oplevet, at deres fine kanelgifler – som stod så flot op, da de blev proppet i ovnen – har lagt sig ned og er faldet uhjælpeligt sammen under bagningen.
Hvad er tricket? Vi har smugkigget hos den dygtige madblogger louiogbearnaisen, som har prøvet sig gennem fire hold kanelgifler, før det endelig lykkedes hende at fremstille nogle nydeligt opretstående eksemplarer, der kan tage kampen op med Pågens berømte industriprodukt.
Tricket består af flere elementer:
- Der skal ikke FOR meget remonce i dejen, for smørret er dét, der får giflerne til at kæntre
- Dejpladen smurt med remonce skal rulles, så den ender som en flad pølse
- Giflerne skal være relativt tykke (3 cm), så de har en god bund at stå på
- Når giflerne har efterhævet – stående – skal de lige have et tryk på toppen, så de står bedre fast
Hvis du ikke guffer alle kanelgiflerne med det samme, så frys dem ned og lun dem efter optøning. Daggamle kanelgifler er en tør fornøjelse.
Ingredienser
Dej |
|
25 g gær | |
2.5 dl mælk | |
450 g mel | |
75 g sukker | |
50 g blødt smør | |
10 kardemommekapsler, de knuste korn | |
2 tsk. vaniljepulver | |
0.5 tsk. salt | |
Remonce |
|
100 g brun farin | |
100 g blødt smør | |
2 spsk. kanel | |
Pensling |
|
1 æg |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Opløs gæren i mælken |
2
Færdig
|
Rør alle ingredienser til dej grundigt sammen med elpisker, til konsistensen er smidig og lækker - hold lidt af melet tilbage og se, om der er brug for det hele |
3
Færdig
|
Lad dejen hæve tildækket 1 time |
4
Færdig
|
Rul dejen ud til en firkant på 40 x 30 cm på et meldækket bord |
5
Færdig
|
Rør remoncen sammen og smør ud på dejen |
6
Færdig
|
Fold dejen 3 cm ind ad gangen på den lange led, til du står med en aflang flad pølse |
7
Færdig
|
Skær pølsen ud i 3 cm tykke kanelgifler og stil dem på en bageplade foret med bagepapir |
8
Færdig
|
Lad kanelgiflerne efterhæve tildækket i 45 minutter – giv dem herefter et let tryk i toppen, så de står sikkert og fast på pladen |
9
Færdig
|
Pensl overkanten på kanelgiflerne med sammenpisket æg |
10
Færdig
|
Bag kanelgiflerne 12-15 minutter midt i en 200 grader varm ovn |
11
Færdig
|
Afkøl på en rist |