Opskrift: Spaghetti med aspargesbroccoli (bimi)
- kylling og citronsovs

Opskrift: Spaghetti med aspargesbroccoli (bimi)

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
500 g spaghetti
400 g kyllingefilet
200 g aspargesbroccoli (bimi)
Citronsovs
3 spsk. olivenolie
1 løg
2 fed hvidløg
1 citron, saft og skal
2 æg
2 hønsebouillonterninger
3 spsk. mel
5 dl koldt vand

Lækker, nem og sund pastaret med den skønneste sovs

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

  • Citronsovs

Et par ord om vores opskrift

Del

Aspargesbroccoli er en krydsning mellem en asiatisk kålsort og broccoli, og smagen er hen i retning af asparges. Aspargesbroccoli kaldes også bimi, broccolini og babybroccoli.

Man spiser hele grøntsagen, både den tynde stængel og hovedet, og da især stænglerne er en anelse hårde i konsistensen, er kogetiden 3-4 minutter, før de små aspargesbroccoli er perfekt sprøde og spiseklar.

Spaghetti med aspargesbroccoli, kylling og citronsovs er en ret, som alle mennesker vil elske. Fuld af milde, runde, rare smage, der får én til at tro, at man er i gang med at spise noget farligt fedende og usundt. Men tværtimod.

Aspargesbroccoli er fyldt med gode kostfibre, C-vitamin, beta-caroten og andre gode sager. Kylling giver dig magre proteiner, og selv pastaen er sund, hvis du vælger fuldkornspasta.

Citronsovsen laves på løg og hvidløg, der steges bløde i en smule olivenolie – og herover hældes en blanding af citron, bouillon, æg og mel. Det kommer der en tyk, lækker sovs ud af; næsten uden fedtstof.

Og det bedste er, at sovsen – og dermed hele retten – er pærelet og hurtig at lave. Max. 30 minutter, så er der serveret.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Kog spaghettien efter anvisningerne på pakken

2
Færdig

Skær kyllingen i små tern

3
Færdig

Skær hver aspargesbroccoli i 3 stykker

4
Færdig

Varm olien op i en gryde og steg finthakket løg og hvidløg bløde uden at tage farve - ca. 10 minutter

5
Færdig

I en skål pisker du citron, hele æg, bouillonterninger og mel sammen

6
Færdig

Pisk det kolde vand i æggeblandingen - pyt med, at bouillonterningerne ikke bliver helt opløst

7
Færdig

Hæld kylling og aspargesbroccoli ned til løgene og steg med 1 minut, til kyllingen begynder at blive hvid

8
Færdig

Hæld æggeblandingen over og varm op under rolig omrøring

9
Færdig

Sovsen bliver meget tyk og skal lige småkoge 5 minutter sammen med kylling og aspargesbroccoli

10
Færdig

Rør spaghetti og sovs sammen og servér rygende varmt

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.100 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: 12 lækre kanelgifler (bedre end Pågens!)
forrige
Opskrift: 12 lækre kanelgifler (bedre end Pågens!)
Opskrift: Veganske ingefærkager
næste
Opskrift: Veganske ingefærkager
Opskrift: 12 lækre kanelgifler (bedre end Pågens!)
forrige
Opskrift: 12 lækre kanelgifler (bedre end Pågens!)
Opskrift: Veganske ingefærkager
næste
Opskrift: Veganske ingefærkager