Ingredienser
-
500 g flanksteak
-
1 spsk. sichuanpeber
-
1 stjerneanis
-
1 tsk. fennikelfrø
-
1 tsk. nelliker
-
1 tsk. kanel
-
1 tsk. salt
-
Olie til stegning
-
Soyadip
-
1 dl soya
-
20 g ingefær, revet
-
1 spsk. riseddike
-
1 tsk. sukker
Et par ord om vores opskrift
Flanksteak er ikke oksens møreste udskæring, og derfor fås den ofte til en god pris. Det giver dig den fordel, at du kan servere den lækreste snack for dine gæster for næsten ingen penge.
Skær den flade flanksteak i tynde strimler, som du marinerer et par timer i det kinesiske fice spice-krydderi. Kødet opnår en helt fantastisk smag, der til forveksling minder om de retter, du får serveret på bedre, kinesiske restauranter.
Når du dybsteger oksekødsstrimlerne et par minutter i kogende olie, bliver kødet så mørt, at du kan tygge det med øjenvipperne. Herefter dypper du det lune kød i en krydret soyadip, og så kan selv en døv høre englene synge. Mums!
Five spice er en ældgammel kinesisk krydderblanding, der består af sichuanpeber, fennikelfrø, nelliker, kanel og stjerneanis. Du kan købe five spice færdigblandet i etniske forretninger og her på nettet, men det smager bedre og friskere, når du blander selv. Det tager 1 minut i en morter, når du har de 5 krydderier.
Sichuanpeber kan du også købe på nettet. I en snæver vending kan du erstatte det med chiliflager og lidt revet citronskal, men det er altså ikke helt det samme.
Five spice er genialt, fordi du ender med en komplet smagskombination af salt, sødt, syrligt, bittert og med masser af umami. Det siges, at kombinationen er et forsøg på at nå den guddommelige balance, yin og yang.
Se også vores opskrift på kinesiske teæg
Dybstegningen af det krydrede kød er lettere, end du måske tror. Hæld 3 cm tynd olie (fx solsikkeolie) i en gryde ved middelhøj varme. Steg kødet i små portioner dækket af kogende olie; det skal bare have 3-4 minutter, mens det syder hyggeligt. Bare rolig, kødet sprutter slet ikke.
Servér kinesisk dybstegt flanksteak som en herlig snack med en kold øl eller drink til. Eller nyd kødet som del af en hovedret, fx kinesiske stegte ris med æg. Som snack rækker portionen til 6 personer; som kød til en hovedret til 4 personer.
Ingredienser
500 g flanksteak | |
1 spsk. sichuanpeber | |
1 stjerneanis | |
1 tsk. fennikelfrø | |
1 tsk. nelliker | |
1 tsk. kanel | |
1 tsk. salt | |
Olie til stegning | |
Soyadip |
|
1 dl soya | |
20 g ingefær, revet | |
1 spsk. riseddike | |
1 tsk. sukker |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær kødet i 1 cm tynde strimler |
2
Færdig
|
Knus krydderierne til pulver og gnid ind i kødstrimlerne |
3
Færdig
|
Lad marinere mindst 2 timer, gerne meget længere |
4
Færdig
|
Sæt en gryde over ved middelhøj varme med 3 cm olie |
5
Færdig
|
Steg kødet 3-4 minutter i små portioner, så det er dækket af olie - det skal hele tiden syde roligt |
6
Færdig
|
Tag op med en hulske og læg på fedtdryppende papir |
7
Færdig
|
Rør soyadippen sammen og servér til det lune kød |