• Forside
  • Snacks
  • Opskrift: Libanesiske pitabrød med kødfyld – arayes

Opskrift: Libanesiske pitabrød med kødfyld – arayes

0 0
Opskrift: Libanesiske pitabrød med kødfyld – arayes

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Arayes
400 g hakket oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. persille
1 spsk. tomatpuré
Krydderier
2 tsk. spidskommen
1.5 tsk salt
1 tsk. paprika
1 tsk. muskat
0.5 tsk. kanel
0.5 tsk. sort peber
Desuden
4 store pitabrød
Olivenolie
Lidt rå grøntsager
Tahindip
3 spsk. tahin
2 spsk. græsk yoghurt
2 spsk. vand
1 spsk. citronsaft
0.5 dl olivenolie
1 fed hvidløg, knust
1 tsk. spidskommen, knust
1 tsk. salt, peber

Ingredienser

  • Arayes

  • Krydderier

  • Desuden

  • Tahindip

Et par ord om vores opskrift

Del

Amerikanerne har deres burgers, italienerne deres pizzaer og kineserne deres forårsruller. Herlig street food, som alle mennesker føler en uimodståelig trang til at hapse engang imellem. Den slags madlyster kaldes som bekendt cravings på moderne dansk. Og bare vent, til du smager arayes! Grillede pitabrød proppet med det lækreste, krydrede kødfyld og dyppet i tahindip. Mums, siger vi bare.

Læs mere om arayes, libanesiske pitabrød med kødfyld, efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
Arayes
400 g hakket oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. persille
1 spsk. tomatpuré
Krydderier
2 tsk. spidskommen
1.5 tsk salt
1 tsk. paprika
1 tsk. muskat
0.5 tsk. kanel
0.5 tsk. sort peber
Desuden
4 store pitabrød
Olivenolie
Lidt rå grøntsager
Tahindip
3 spsk. tahin
2 spsk. græsk yoghurt
2 spsk. vand
1 spsk. citronsaft
0.5 dl olivenolie
1 fed hvidløg, knust
1 tsk. spidskommen, knust
1 tsk. salt, peber
3 fra 24 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Tænd ovnen på 225 grader

2
Færdig

Riv løg og hvidløg, hak persillen fint, knus krydderierne til pulver

3
Færdig

Rør alle ingredienser til arayes sammen til en fugtig fars

4
Færdig

Skær forsigtigt pitabrødene helt igennem på tværs

5
Færdig

Fordel farsen på den ene halvdel – helt ud til kant – og tryk den anden halvdel ovenpå

6
Færdig

Pensl pitabrødene med masser af olivenolie, både overen og underen

7
Færdig

Læg på et stykke bagepapir og bag 10 minutter midt i ovnen

8
Færdig

Vend pitabrødene og giv dem 10 minutter på den anden side

9
Færdig

Pitabrødene skal være ret mørke og sprøde – ellers giv dem 2 minutters grill

10
Færdig

Rør tahindip sammen, mens brødene bager i ovnen

11
Færdig

Del de varme pitabrød i kvarte og servér med tahindip og lidt sprødt grønt

Mere om arayes, libanesiske pitabrød med kødfyld

Mellemøstens skønneste smage og råvarer mødes i den libanesiske specialitet arayes. Her er alle de eksotiske krydderier, det saftige kød, de vidunderlige fladbrød og den runde, venlige tahindip, som hele herligheden dyppes i.

Arayes siges i øvrigt at væres inspireret af et tilsvarende egyptisk brød fyldt med krydret kød, hawawshi.

Arayes er street food (eller fast food eller junk food) for fuld udblæsning. Det er snasket og lækkert som en blanding af burger og shawarma og serveres typisk som snack, som hurtig aftensmad eller som tømmermændsmad senere på aftenen.

Traditionelle, gammeldags arayes grilles over en sagte ild eller steges i rigelig med olie på en hed pande. Tanken er, at brødene skal blive knasende sprøde på ydersiden og blødt mumsede indeni.

Men vi kan godt lide det lidt nemt, ikke sandt? Derfor fungerer det fint at pensle de fyldte pitabrød med rigelig olivenolie og bage dem 2 x 10 minutter ved høj varme (225 grader) i ovnen. Hvis brødene ikke bliver sprøde nok af dén behandling, kan du lige skrue op til grillvarme et par minutter.

Et par ord om ingredienserne

Lige som med Danmarks bedste frikadeller findes der ikke én autoriseret opskrift på arayes.

Du kan bruge pitabrød eller andre slags fladbrød.

Du kan bruge hakket oksekød eller hakket lammekød – eller en blanding.

Du kan bruge mange forskellige krydderier i farsen. I Mellemøsten er krydderiblandingen baharat meget anvendt, men det havde vi ikke lige i køkkenskabet. Som kompromis foreslår vi blandt andet spidskommen, muskat, kanel, sort peber og paprika. Skal det være helt rigtigt, bør der også hældes en smule korianderfrø og nelliker i morteren. Plus chili, hvis det skal have lidt bid.

Hvor krydderierne ofte varierer, står det til gengæld fast, at der skal løg og persille i farsen. Ofte også tomat af en art.

Tahindip smager fantastisk sammen med arayes. De bagte, stegte eller grillede brød skæres i kvarter, mens de stadig er lune, og dyppes i en skål med den runde, rare dip.

Vi synes også, det er rart med en anelse grøntsager som tilbehør til arayes. Vi vendte tomater, agurk og forårsløg med citron, sukker og salt. Men fintsnittet spidskål, peberfrugt, rødløg mv. kunne have været lige så fint.

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Beef Wellington - indbagt oksemørbrad
forrige
Opskrift: Beef Wellington – indbagt oksemørbrad
Sundt fladbrød med kartofler
næste
Opskrift: Sundt fladbrød med kartofler
Beef Wellington - indbagt oksemørbrad
forrige
Opskrift: Beef Wellington – indbagt oksemørbrad
Sundt fladbrød med kartofler
næste
Opskrift: Sundt fladbrød med kartofler

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here