Opskrift: Mexicansk bønnegryde (vegansk)
med sorte bønner og friske majs

Opskrift: Mexicansk bønnegryde (vegansk)

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
3 spsk. olie
3 fed hvidløg
2 rødløg
2 røde peberfrugter
1 stærk chili
1 spsk. spidskommen, knust
2 tsk. korianderfrø, knust
2 tsk. salt
2 ds. sorte bønner
1 ds. flået tomat
200 g friske tomater
2 majskolber
Evt. frisk koriander

Sund og mættende vegetargryde med masser af god smag

Tilhører:
  • Billig mad
  • Sund mad
  • Vegansk mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Bønner, linser og kikærter deler vandene. Nogen elsker den bløde, neutrale smag og let tørre konsistens, andre skyr de sunde bælgfrugter som pesten.

I Sydamerika er der intet valg. Man får kogte, krydrede bønner overalt, oftest sammen med en portion ris og måske et æg, når bølgerne går højt. Bønnerne er billige, sunde og fyldt med protein, så fattige familier helt kan undgå det kostbare kød og alligevel få næring nok.

Se også vores opskrift på feijão – brasiliansk gryderet med sorte bønner

I Mexico spiser man mange sorte bønner og mange majs, enten i risretter eller som her i gryderetter. Igen: Det er billig, nærende mad, som mætter godt og smager fortrinligt.

Krydderierne er typisk spidskommen og korianderfrø samt rigeligt med chili. Har du adgang til frisk koriander, smager det godt på den færdige ret.

Spis bønnegryden, som den er og lad den gælde som et komplet aftensmåltid, evt. med tortillachips til. Eller brug stuvningen som fyld i lune tortillapandekager.

En iskold Corona (øllen, altså) med en limebåd er god at skylle efter med.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Varm olien op på en pande ved middelvarme

2
Færdig

Steg de finthakkede hvidløg og løg samt peberfrugter i små tern, til grøntsagerne er bløde og blanke - ca. 10 minutter

3
Færdig

Tilsæt finthakket chili og de øvrige krydderier og steg med 1 minut, til det dufter dejligt

4
Færdig

Tilsæt de sorte, afdryppede bønner og flået tomat og varm godt igennem - det meste af væden skal gerne fordampe

5
Færdig

Tilsæt de grofthakkede friske tomater og majskerner, som du har skåret af kolberne - steg med 5 minutter

6
Færdig

Så er der serveret, evt. med et drys frisk koriander

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.200 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Perfekt tomatsuppe med pasta
forrige
Opskrift: Perfekt tomatsuppe med pasta
Opskrift: Nem ferskentrifli
næste
Opskrift: Nem ferskentrifli
Opskrift: Perfekt tomatsuppe med pasta
forrige
Opskrift: Perfekt tomatsuppe med pasta
Opskrift: Nem ferskentrifli
næste
Opskrift: Nem ferskentrifli