Ingredienser
-
2.5 dl kogende vand
-
2 dl fuldkornsmajsmel
-
1 dl solsikkekerner
-
1 dl sesamfrø
-
0.5 dl chiafrø
-
0.5 dl olivenolie
-
1 tsk. salt
Et par ord om vores opskrift
En af Spicy Twists gode vinterbadevenner sendte os et link til en meget, meget lækker engelsksproget kogebog, som Novo Nordisk har udgivet elektronisk.
Wauw for nogle smagfulde opskrifter. Og wauw for nogle mundvandsfremkaldende fotos!
Knækbrødet med majsmel og forskellige kerner så helt uimodståeligt ud, men ærlig talt troede vi ikke, det ville blive SÅ perfekt. Altså så perfekt, som om det var købt i dyre domme hos en gourmetbager med efternavnet ‘kongelig hofleverandør’.
Men SÅ perfekt er dette knækbrød. Og det er ubegribeligt let at lave.
I forhold til Novo Nordisks opskrift har vi skiftet almindeligt majsmel ud med fuldkornsmajsmel. De sunde hørfrø er blevet til om muligt sundere chiafrø, mens den valgte olie er lavet af oliven i stedet for raps.
Men ellers er ingredienser og fremgangsmåde præcis sådan, som de dygtige kokke i Danmarks største virksomhed har regnet ud.
Dejen tager 5 minutter at røre sammen. Den får en konsistens som tynd havregrød og er derfor kolossalt let at rulle tyndt ud mellem to stykker bagepapir. Størrelsen bliver i underkanten af en standard bageplade.
Herefter skal dejen bare stå og hygge sig 1 time midt i en 150 grader varm ovn, køle af på en rist, og så er det ellers bare om at brække stykker af og guffe løs.
Vi kan love dig én ting: Du vil ærgre dig over, at du ikke lavede mindst dobbeltportion, mens du var i gang.
Hvis der bliver knækbrød i overskud, skal det opbevares i en lufttæt beholder.
Ingredienser
2.5 dl kogende vand | |
2 dl fuldkornsmajsmel | |
1 dl solsikkekerner | |
1 dl sesamfrø | |
0.5 dl chiafrø | |
0.5 dl olivenolie | |
1 tsk. salt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Rør alle ingredienser sammen med løs hånd – konsistensen bliver som tynd havregrød |
2
Færdig
|
Rul dejen tyndt ud mellem 2 stk. bagepapir til en størrelse i underkanten af en standard bageplade |
3
Færdig
|
Fjern det øverste lag bagepapir |
4
Færdig
|
Bag 1 time midt i en 150 grader varm ovn |
5
Færdig
|
Køl knækbrødet af på en rist, før du begynder at spise af det |