Opskrift: Overnight oats med 3 slags kerner
- skyr, honning og kanel

0 0
Opskrift: Overnight oats med 3 slags kerner

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 dl havregryn
1 dl vand
0.5 dl skyr
1 spsk. chiafrø
1 spsk. hørfrø
1 spsk. solsikkekerner
1 spsk. honning
0.5 tsk. kanel

Nem og sund morgenmad på 5 minutter

Tilhører:
  • Billig mad
  • Børnemad
  • Nem og hurtig mad
  • Sund mad

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Overnight oats – med det uappetitlige danske navn køleskabsgrød – er dybest set havregrød, der laver sig selv i køleskabet natten over i stedet for at blive kogt om morgenen. Du sætter altså en portion ingredienser i køleskabet om aftenen, og om morgenen står du med en portion spiseklar grød. Kan det være nemmere?

Overnight oats har allerede i en del år været blandt de unges mest populære ‘legepladser’, når det handler om morgenmad. Fuldt forståeligt. For ikke alene er det nemt, det er også sundt og relativt billigt.

Og så er overnight oats totalt fleksibelt: Du kan putte alle mulige slags gode gryn og kerner i grøden, og om morgenen må du meget gerne toppe op med frisk frugt og bær. Frit valg på alle hylder.

Det vigtigste ved tilberedningen af overnight oats er at have en tommelfingerregel for de to hovedingredienser: Gryn og væske. Efter vores erfaring får du en perfekt grød med forholdet 1 dl gryn til 1,5 dl væske. Så dét er vores grundopskrift på køleskabsgrød.

Vi foretrækker havregryn frem for andre gryn. Som væske blander vi vand og skyr, som er et magert og proteinholdigt surmælksprodukt. Også havregryn indeholder mange proteiner, og denne opskrift på overnight oats sikrer dig derfor en god mæthedsfornemmelse hele resten af formiddagen.

Apropos proteiner: Vi har tilsat vores overnight oats 3 slags kerner – chiafrø, hørfrø og solsikkekerner. Her får du flere gode proteiner plus omega 3-fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Samt lidt rart at tygge på.

Du kan også bruge nødder, mandler og alle mulige andre frø og kerner. Eller nøjes med havregryn, hvis det skal være ekstra let og billigt.

Lidt ‘lækkerhed’ skal der også til, ellers bliver det sgu for sundt: Vi foreslår honning og kanel, som er gode smage om morgenen. Hertil kommer naturligvis de skønne frugter og bær, du vælger at putte på den kolde grød om morgenen. Vi havde tilfældigvis solbær og æble, men brug, hvad der er i sæson.

Til sidst et lille tip om den beholder, der skal i køleskabet med grøden. Du kan bruge en plasticbøtte – stor eller lille – hvis det er til familien eller dig selv, og du senere øser op i tallerkener ved morgenbordet. Eller du kan tage en plasticbøtte med på arbejde til morgenmad eller frokost. Hvis grøden skal serveres for gæster, kan du anrette den direkte i serveringsglas og sætte i køleskabet.

5 minutters arbejde om aftenen, færdig grød om morgenen. Enjoy!

Ingredienser

Antal personer:
1 dl havregryn
1 dl vand
0.5 dl skyr
1 spsk. chiafrø
1 spsk. hørfrø
1 spsk. solsikkekerner
1 spsk. honning
0.5 tsk. kanel
3 fra 17 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Bland alle ingredienser sammen

2
Færdig

Sæt i en lukket beholder 8 timer (natten over?)

3
Færdig

Servér med frisk frugt og/eller bær

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Lun pastasalat med kylling
forrige
Opskrift: Lun pastasalat med kylling
Opskrift: Mørbradbøffer med karamelliserede frugter
næste
Opskrift: Mørbradbøffer med karamelliserede frugter
Opskrift: Lun pastasalat med kylling
forrige
Opskrift: Lun pastasalat med kylling
Opskrift: Mørbradbøffer med karamelliserede frugter
næste
Opskrift: Mørbradbøffer med karamelliserede frugter

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here