Ingredienser
-
2 grapefrugter
-
2 avocadoer
-
1 hjertesalat
-
1 skalotteløg
-
Sennepsvinaigrette
-
4 spsk. olivenolie
-
2 spsk. æbleeddike
-
1 spsk. vand
-
1 spsk. dijonsennep
-
0.5 tsk. salt, peber
Et par ord om vores opskrift
Er der to fødevarer, der passer sammen som hånd i handske, er det avocado og rød grapefrugt.
Den nøddeagtige, lidt fede og fade avocado skriger nærmest efter et syrerigt modspil, og det leverer den røde grapefrugt. Omvendt kan grapefrugt være lidt barsk at spise alene, og her er den milde, blide avocado en perfekt ledsager.
Behøver vi at fortælle, at både avocado og grapefrugt er megasunde fødevarer? Oven i købet kompletterer deres afdæmpede farver hinanden smukt – de ligner næsten et maleri, når de ligger i hinandens arme på et pænt fad.
Denne avocadosalat med grapefrugt får sprødhed fra et lag hjertesalat underneden. Det smagsmæssige modspil ydes af finthakket skalotteløg (der ikke er så skarpt i munden) og en virkelig god, fransk sennepsvinaigrette.
TIP. Grapefrugten skal udskæres i fileter. Det gør du sådan her: Skræl grapefrugten og fjern den yderste, hvide hinde. Skær ind langs grapefrugtens indre hinder med en skarp kniv, så det røde frugtkød bliver til fileter. Husk at opsamle saften, der smager vidunderligt som et glas frisk juice.
Du kan nyde avocadosalat med grapefrugt ved enhver tænkelig lejlighed. Til brunch. Til frokost. Som mellemmåltid. Som tilbehør til stegt kød og fisk, grillmad eller på den grønne buffet.
Et par råd om råvarerne:
- Avocadoerne må ikke være FOR bløde, for så kan du ikke skære dem i fine skiver
- Grapefrugterne skal helst være dem med rødt kød (blodgrapefrugter); de gule er for sure
- Løgene skal helst være skalotteløg eller bananløg; evt. rødløg i en snæver vending; zittauerløg og forårsløg er for skarpe i smagen
- Senneppen skal helst være en fransk dijonsennep, fx af mærket Maille, der har den nødvendige skarphed
- Eddiken kan være en æbleeddike, æblecidereddike, hvid balsamico eller hvidvinseddike
Ingredienser
2 grapefrugter | |
2 avocadoer | |
1 hjertesalat | |
1 skalotteløg | |
Sennepsvinaigrette |
|
4 spsk. olivenolie | |
2 spsk. æbleeddike | |
1 spsk. vand | |
1 spsk. dijonsennep | |
0.5 tsk. salt, peber |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær grapefrugterne i fileter (se TIP) |
2
Færdig
|
Skær de skrællede avocadoer i 0.5 cm tykke skiver |
3
Færdig
|
Dryp lidt grapefrugtsaft over avocadoen, så den ikke bliver brun |
4
Færdig
|
Dæk bunden af et pænt fad med blade af hjertesalat |
5
Færdig
|
Anret grapefrugt og avocado skiftevis ovenpå |
6
Færdig
|
Hak skalotteløget fint og drys over |
7
Færdig
|
Ryst sennepsvinaigretten sammen og hæld over |