Opskrift: Supersund quinoa bowl fra Peru
med avocado, søde kartofler og hvidløgsrejer

Opskrift: Supersund quinoa bowl fra Peru

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
2 dl rød quinoa
4 dl vand
0.5 tsk. salt
Mos af søde kartofler
500 g søde kartofler
2 spsk. olivenolie
2 tsk. spidskommen, knust
1 tsk. salt
0.5 tsk. cayennepeber
Hvidløgsrejer
20 tigerrejer
2 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg, knust
0.5 tsk. salt
Korianderdressing
1 bdt. koriander
1 fed hvidløg
1 skalotteløg
1 grøn chili
1 lime, saften
0.5 dl olivenolie
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
Desuden
1 avocado
1 bdt. radiser
1 bdt. forårsløg
1 appelsin
200 g cherrytomater

Glæd dig til vildt mange dejlige smagsindtryk i denne quinoa bowl

Tilhører:
  • Sund mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

  • Mos af søde kartofler

  • Hvidløgsrejer

  • Korianderdressing

  • Desuden

Et par ord om vores opskrift

Del

Quinoa er en superfood, der menes at stamme fra de peruvianske Andesbjerge. Den stigende efterspørgsel efter quinoa har i høj grad gavnet de fattige bønder i Peru, hvilket naturligvis er en ekstra grund til at spise mere quinoa. Altså ud over alle de nyttige proteiner og den behagelige nøddeagtige smag, som velkogt quinoa giver dig.

Apropos velkogt og kogetid: Kog quinoa 10 minutter med den dobbelte mængde vand og lidt salt og lad trække 5 minutter under låg bagefter. Hæld vandet fra, og så er din quinoa perfekt blød uden at være splattet.

Hvis du spiser quinoa i stedet for ris, kartofler eller pasta, skal du beregne 1 dl rå quinoa pr. person, inden du koger den. I denne bowl nøjes vi med den halve mængde pr. person, fordi der også indgår søde kartofler.

En autentisk quinoa bowl fra Peru omfatter mange af de smage, som det sydamerikanske land er berømt for: Søde kartofler smagt til med spidskommen, moden avocado, rejer stegt med hvidløg, en syrlig dressing med koriander og chili…

Hertil kommer appelsinfileter (eller -stykker), tomater, forårsløg, radiser. Jamen, du får så ufatteligt mange dejlige smagsindtryk, at du næsten ikke kan undgå at føle dig lykkelig. Alt sammen bundet sammen af den skønne korianderdressing.

Velsmagende, mættende, sundt … what’s not to like, amigo?

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Kog quinoa 10 minutter med vand og salt; lad herefter trække 5 minutter under låg

2
Færdig

Skræl de søde kartofler, skær i mindre stykker og kog 10 minutter med lidt vand – mos herefter kartoflerne med olie og krydderier

3
Færdig

Bland rejerne med olie, hvidløg og salt og steg 1 minut på hver side på en hed pande

4
Færdig

Blend alle ingredienser til dressing – også korianderstilkene – til en jævn masse

5
Færdig

Skær grøntsagerne i mundrette stykker og tynde skiver

6
Færdig

Anret alting på et flot fad med quinoa nederst og de øvrige ting lagt ovenpå i grupper – lad gæsterne selv dosere dressing

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.100 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Nemme krydrede ovnfritter
forrige
Opskrift: Nemme krydrede ovnfritter
Opskrift: Hjemmelavet vandbakkelse / walesboller
næste
Opskrift: Hjemmelavet vandbakkelse / walesboller
Opskrift: Nemme krydrede ovnfritter
forrige
Opskrift: Nemme krydrede ovnfritter
Opskrift: Hjemmelavet vandbakkelse / walesboller
næste
Opskrift: Hjemmelavet vandbakkelse / walesboller

Tilføj Din Kommentar