Opskrift: Score-osten til en romantisk middag for 2
Kan din date lide ost, så skal du bare se løjer…

0 0
Opskrift: Score-osten til en romantisk middag for 2

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 stk. Rocchetta
1 lille rødløg
3 stilke bredbladet persille
Peber
God olivenolie

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Et par af Spicy Twists gode venner fandt sammen for nogle år siden. De var begge gift, men fik ved en festlig sammenkomst et godt øje til hinanden.

Allerede samme aften startede de med at kysse lidt ude i køkkenet, mens musikken bragede løs inde ved siden af. To voksne mennesker, der pludselig følte sig som et par nervøse teenagere.

Han var (og er) en god kysser, men utroligt nok var dét, der endelig fik hende til at overgive sig, at han ved en senere lejlighed serverede denne ost, som han havde lært at kende i Italien. Aldrig havde hun smagt ost på så raffineret en måde. Hun tænkte, at hvis han havde så god smag inden for ost, så måtte han også have mange andre kvaliteter.

Et par måneder efter sagde de farvel til deres partnere, og i dag har de været lykkeligt gift i en del år. De har siden serveret osten for andre, blandt andet os på Spicy Twist, og har grinende fortalt, at de siden dengang kun har kaldt den ”score-osten”.

Score-osten hedder i virkeligheden Rocchetta og er en italiensk 3-mælksost. Ja, der er også gedemælk i, men bare rolig – det kan overhovedet ikke smages. Vores gode veninde HADER gedeost, og hun har aldrig bemærket det.

Hvad er din anledning?

Hvad er du ude i…

  • Skal du have en hot date med hjem og savner madideer?
  • Skal det ligefrem ske på selveste Valentinsdag?
  • Er det en romantisk middag for én, du kender godt i forvejen?
  • Er det ’bare’ gode venner eller familie, der trænger til lidt forkælelse?

Uanset hvad anledningen er, vil score-osten Rocchetta gøre tricket!

Men, men, men – Rocchetta fås desværre ikke overalt. Du er nødt til at google eller spørge din lokale ostepusher. Eller måske høre direkte hos importøren af Rocchetta.

Sådan serverer du score-osten

Osten tages ud af køleskabet mindst 1 time, inden den skal serveres, så den når at blive blød og cremet ved stuetemperatur. Anbring osten på midten af et smukt fad eller en flot tallerken. Ved servering drysses med finthakket rødløg og bredbladet persille samt sort peber, og så overhældes det hele med en generøs sjat olivenolie af bedste kvalitet.

Servér score-osten med godt brød eller gourmetknækbrød. Hvis du vil give den max. gas på score-fronten, så bager du selv verdens bedste grydebrød eller dette fantastiske knækbrød inspireret af Novo Nordisks køkkener.

Nå ja, og så skal du naturligvis huske at tænde rigeligt med stearinlys, sætte lidt lækker musik på spillen (dæmpet) og rive proppen af en kølig flaske riesling (krydret hvidvin står godt til ost) eller en let rødvin som fx pinot noir.

Glemte vi at sige, at det også er en god idé at have lagt rent sengetøj på inde i hobbyrummet 😊

Af hjertet: Held & lykke!

Ingredienser

Antal personer:
1 stk. Rocchetta
1 lille rødløg
3 stilke bredbladet persille
Peber
God olivenolie
4 fra 3 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Tag osten ud af køleskabet mindst 1 time før servering, så den bliver blød og cremet

2
Færdig

Anbring på midten af et smukt fad eller en flot tallerken

3
Færdig

Hak rødløg og persille fint og drys over osten og lidt ved siden af

4
Færdig

Kværn sort peber over

5
Færdig

Hæld en fin stråle god olivenolie over det hele – du skal ikke spare på olien

6
Færdig

Servér med godt brød eller knækbrød og en flaske riesling (hvid) eller pinot noir (rød)

7
Færdig

Kig din date dybt i øjnene, mens I spiser og skåler

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Hjemmelavet kollagen – naturligt middel mod rynker
forrige
Opskrift: Hjemmelavet kollagen – naturligt middel mod rynker
Mørbradbøffer med sund svampesovs
næste
Opskrift: Mørbradbøffer med sund svampesovs
Hjemmelavet kollagen – naturligt middel mod rynker
forrige
Opskrift: Hjemmelavet kollagen – naturligt middel mod rynker
Mørbradbøffer med sund svampesovs
næste
Opskrift: Mørbradbøffer med sund svampesovs

Tilføj Din Kommentar