Opskrift: Den klassiske skinkestang
- med flødeost, porrer og timian

Opskrift: Den klassiske skinkestang

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
4 plader butterdej (frost)
Olie
Sesamfrø
Fyld
2 porrer
2 spsk. olie
1 tsk. salt
300 g kogt skinke
300 g flødeost
3 spsk. rasp
1 spsk. timian
Peber

Gemytlig dansk 80’er-mad, som ALLE kan li’

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

  • Fyld

Et par ord om vores opskrift

Del

Efter sigende er skinkestangen en opfindelse fra 80’erne.

Det var dengang, vi også guffede lørdagskylling, karbonader og hjerter i flødesovs. Og imens hørte vi Dodo og landsholdet synge med på Re-Sepp-ten, og vi selv skrålede selvfølgelig alle sammen med på ”Afrika” med Nanna og hele stjerneparaden af store danske popkoryfæer.

80’erne var et helt særligt årti i den nyere Danmarkshistorie, og en skinkestang lever helt klart op til denne hype. Det er rigtig dansk 80’er-mad, når det er allermest gemytligt.

Yderst bider man igennem et knasende sprødt lag butterdej, og straks efter når man ind til det mumsede fyld: Skinke, flødeost og porrer (eller champignoner). Jeps, vi taler om mad, ALLE kan li’!

Vi foreslår et par små tilpasninger: I stedet for at lave én stor skinkestang, der kan være lidt svær at håndtere, laver vi 4 mindre skinkestænger. Én til hver person.

Den traditionelle purløg, der mister det meste af sin gode smag i ovnen, erstatter vi med timian.

Og endelig tilføjer vi en anelse rasp i fyldet for at forhindre, at skinkestangen bliver våd. Den skal jo være sprød!

Vi bruger frosne butterdejsplader, som lige skal tø op i 20 minutter. Dem ruller vi ud, så de måler 20 x 16 cm – dejen skal hverken være for tyk eller for tynd. På hver plade lægges nu et lag fyld i midten på den lange led. I siderne skærer man 4 cm dybe slidser, som trækkes ind over fyldet fra hver side.

De færdige skinkestænger bages 20 minutter ved 200 grader varmluft. Så er de både sprøde og gennembagte – og klar til at sætte tænderne i. Suveræn mad til en festlig aften med 80’er-tema – eller som en fyldig snack til fodboldkampen på tv.

Denne portion rækker til 4 personer. Servér gerne en skål italiensk tomatsalat og en kold øl til.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Tø butterdejspladerne op i 20 minutter

2
Færdig

Imens laver du fyldet:
Rens porrerne, skær dem i tynde skiver og steg dem i olie og salt, til de bløde, og væden er fordampet
Skær skinken ud i tynde, små tern
Bland porrer og skinke med de øvrige ingredienser

3
Færdig

Rul butterdejspladerne ud, til de hver måler ca. 20 x 16 cm

4
Færdig

Fordel fyldet på midten af pladerne på den lange led

5
Færdig

Skær 4 cm dybe og 1,5 cm brede snit ind i dejen på begge sider af fyldet

6
Færdig

Træk dejstrimlerne ind over fyldet fra begge sider, så fyldet er dækket - og luk enderne så pænt som muligt

7
Færdig

Pensl skinkestængerne med lidt olie og drys med sesamfrø

8
Færdig

Læg på bagepapir og bag 20 minutter i en 200 grader varm ovn (varmluft)

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.100 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Hjemmelavet juice af broccoli og æble
forrige
Opskrift: Hjemmelavet juice af broccoli og æble
Opskrift: Klassisk osso buco milanese i ovn
næste
Opskrift: Klassisk osso buco milanese i ovn
Opskrift: Hjemmelavet juice af broccoli og æble
forrige
Opskrift: Hjemmelavet juice af broccoli og æble
Opskrift: Klassisk osso buco milanese i ovn
næste
Opskrift: Klassisk osso buco milanese i ovn

Tilføj Din Kommentar