Ingredienser
-
6 svinehjerter
-
Salt, peber
-
3 bdt. persille
-
25 g smør
-
3 laurbærblade
-
2.5 dl madlavningsfløde
-
4 spsk. hvedemel
-
8 spsk. vand
-
Evt. kulør
Et par ord om vores opskrift
En nær nordjysk veninde serverede denne klassiske, danske ret for Spicy Twist og røbede samtidig hemmeligheden bag det møre, gode kød: I stedet for at koge hjerterne 1 times tid, som de fleste opskrifter foreslår, må kogetiden gerne være 2-3 timer!
Den ekstra kogetid giver naturligvis ekstra mørhed, men det fjerner også meget af den let jernagtige smag, som mange forbinder med at spise indmad. Det er nyttig viden, for hjerter er sund og billig mad, som vi burde spise meget mere af.
Vores veninde betroede os, at både slagtere og supermarkeder sjusker med rensningen. Hun bruger altid lidt ekstra energi på at trimme hjerterne fri for synligt blod, blodårer og fedt – både indvendigt og udvendigt. Du kan nemt vende vrangen ud på hjertet, så du kan komme til overalt.
Herefter skal hjerterne krydres generøst med salt og peber overalt, og så skal det STOPPES med persille. Der ryger let et halvt bundt persille ind i hvert hjerte, som til sidst skal bringes tilbage til sin oprindelige facon med et par kødnåle eller tandstikker.
Du kan ikke lave for meget af den obligatoriske flødesovs. Hjerterne har afgivet en masse dejlig saft og kraft til skyen, som giver en vidunderlig smag til sovsen. Dine gæster vil forlange en ske at skrabe tallerkenen med.
Servér hjerter i flødesovs med kogte kartofler og en blomkålssalat. Og et godt glas rødvin.
Ingredienser
6 svinehjerter | |
Salt, peber | |
3 bdt. persille | |
25 g smør | |
3 laurbærblade | |
2.5 dl madlavningsfløde | |
4 spsk. hvedemel | |
8 spsk. vand | |
Evt. kulør |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Trim hjerterne grundigt indvendig og udvendigt for at fjerne synligt blod, blodårer og fedt - vend evt hjerterne på vrangen undervejs for at få det hele med |
2
Færdig
|
Krydr hjerterne grundigt indvendigt og udvendigt med salt og peber |
3
Færdig
|
Stop så meget persille, der overhovedet er plads til, ind i hjerterne og luk med kødnåle |
4
Færdig
|
Smelt smørret i en god gryde og brun hjerterne grundigt af |
5
Færdig
|
Kassér fedtstoffet og fyld vand i gryden, så det lige dækker hjerterne - tilsæt laurbærblade |
6
Færdig
|
Kog hjerterne under låg mindst 2,5 timer ved svag varme |
7
Færdig
|
Fisk hjerterne op og tilsæt fløden |
8
Færdig
|
Pisk mel og vand sammen og jævn sovsen under stadig omrøring |
9
Færdig
|
Pisk evt. et par dråber kulør i for at få den perfekte lysebrune farve |
10
Færdig
|
Lad småkoge 5 minutter, læg hjerterne tilbage i sovsen, varm igennem og servér |
2 Comments Skjul kommentarer
Hej med dig
Den blomkålssalat, du nævner her, er ikke den der ligger andet steds på bloggen vel? Det ser i hvert fald ikke sådan ud på billedet…
Kære Helene
Nej, du har helt ret – billedet viser en anden blomkålssalat end den, du finder opskrift på her på siden. Men alle slags blomkålssalat kan bruges som tilbehør til de gode hjerter.
Appetitlige hilsener fra Spicy Twist