Ingredienser
-
500 g spaghetti
-
400 g kyllingefilet
-
200 g aspargesbroccoli (bimi)
-
Citronsovs
-
3 spsk. olivenolie
-
1 løg
-
2 fed hvidløg
-
1 citron, saft og skal
-
2 æg
-
2 hønsebouillonterninger
-
3 spsk. mel
-
5 dl koldt vand
Et par ord om vores opskrift
Aspargesbroccoli er en krydsning mellem en asiatisk kålsort og broccoli, og smagen er hen i retning af asparges. Aspargesbroccoli kaldes også bimi, broccolini og babybroccoli.
Man spiser hele grøntsagen, både den tynde stængel og hovedet, og da især stænglerne er en anelse hårde i konsistensen, er kogetiden 3-4 minutter, før de små aspargesbroccoli er perfekt sprøde og spiseklar.
Spaghetti med aspargesbroccoli, kylling og citronsovs er en ret, som alle mennesker vil elske. Fuld af milde, runde, rare smage, der får én til at tro, at man er i gang med at spise noget farligt fedende og usundt. Men tværtimod.
Aspargesbroccoli er fyldt med gode kostfibre, C-vitamin, beta-caroten og andre gode sager. Kylling giver dig magre proteiner, og selv pastaen er sund, hvis du vælger fuldkornspasta.
Citronsovsen laves på løg og hvidløg, der steges bløde i en smule olivenolie – og herover hældes en blanding af citron, bouillon, æg og mel. Det kommer der en tyk, lækker sovs ud af; næsten uden fedtstof.
Og det bedste er, at sovsen – og dermed hele retten – er pærelet og hurtig at lave. Max. 30 minutter, så er der serveret.
Ingredienser
500 g spaghetti | |
400 g kyllingefilet | |
200 g aspargesbroccoli (bimi) | |
Citronsovs |
|
3 spsk. olivenolie | |
1 løg | |
2 fed hvidløg | |
1 citron, saft og skal | |
2 æg | |
2 hønsebouillonterninger | |
3 spsk. mel | |
5 dl koldt vand |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Kog spaghettien efter anvisningerne på pakken |
2
Færdig
|
Skær kyllingen i små tern |
3
Færdig
|
Skær hver aspargesbroccoli i 3 stykker |
4
Færdig
|
Varm olien op i en gryde og steg finthakket løg og hvidløg bløde uden at tage farve - ca. 10 minutter |
5
Færdig
|
I en skål pisker du citron, hele æg, bouillonterninger og mel sammen |
6
Færdig
|
Pisk det kolde vand i æggeblandingen - pyt med, at bouillonterningerne ikke bliver helt opløst |
7
Færdig
|
Hæld kylling og aspargesbroccoli ned til løgene og steg med 1 minut, til kyllingen begynder at blive hvid |
8
Færdig
|
Hæld æggeblandingen over og varm op under rolig omrøring |
9
Færdig
|
Sovsen bliver meget tyk og skal lige småkoge 5 minutter sammen med kylling og aspargesbroccoli |
10
Færdig
|
Rør spaghetti og sovs sammen og servér rygende varmt |