Ingredienser
-
Kyllingeboller
-
400 g kyllingebryst
-
1 lille løg
-
1 æg
-
2 spsk. rasp
-
1 spsk. fiskesovs
-
20 g ingefær, revet
-
2 fed hvidløg, revet
-
0.5 tsk. chiliflager
-
Honningsovs
-
4 spsk. honning
-
4 spsk. soya
-
4 spsk. vand
-
4 spsk. riseddike
-
4 spsk. majsstivelse
-
2 spsk. brun farin
-
2 fed hvidløg, revet
-
1 tsk. chiliflager
-
Tilbehør
-
Forårsløg
-
Blomkålsris
Et par ord om vores opskrift
Sticky meatballs er lækre, mildt krydrede kødboller, som steges i ovnen og herefter vendes i en vanedannende, let klistret honningsovs. Sticky meatballs er en populær snack til velkomstdrinken – eller en sjov forret serveret med en klat blomkålsris. Du kan lave sticky meatballs af al slags kød. Vi viser her, hvordan du nemt forvandler et par kyllingebryster til de skønneste kødboller.
Læs mere om sticky meatballs – thai kyllingeboller efter opskriften.
Ingredienser
Kyllingeboller |
|
400 g kyllingebryst | |
1 lille løg | |
1 æg | |
2 spsk. rasp | |
1 spsk. fiskesovs | |
20 g ingefær, revet | |
2 fed hvidløg, revet | |
0.5 tsk. chiliflager | |
Honningsovs |
|
4 spsk. honning | |
4 spsk. soya | |
4 spsk. vand | |
4 spsk. riseddike | |
4 spsk. majsstivelse | |
2 spsk. brun farin | |
2 fed hvidløg, revet | |
1 tsk. chiliflager | |
Tilbehør |
|
Forårsløg | |
Blomkålsris |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær kyllingebryst og løg i grove stykker |
2
Færdig
|
Hæld alle ingredienser til kyllingeboller i foodprocessoren og kør ca. 2 minutter, til du står med en lind fars |
3
Færdig
|
Smør hænderne ind i lidt olie og form kyllingefarsen til runde boller – lidt mindre end frikadeller, men større end kødboller til suppe |
4
Færdig
|
Læg kyllingebollerne på et stykke bagepapir på en bageplade og bag 17-18 minutter midt i en 225 grader varm ovn |
5
Færdig
|
Kyllingebollerne bliver hvide med lysebrune pletter |
6
Færdig
|
Imens kyllingebollerne er i ovnen, laver du sovsen:Rør alle ingredienser til honningsovs sammen på en pande |
7
Færdig
|
Varm sovsen op under stadig omrøring 5 minutter, inden kyllingebollerne skal ud af ovnen - sovsen skal blive tyk og let klistret |
8
Færdig
|
Vend kyllingebollerne godt rundt i sovsen og servér lune med et drys fintsnittet forårsløg og blomkålsris |
Mere om sticky meatballs – thai kyllingeboller
Sticky meatballs betyder klistrede kødboller. Faktisk er det ikke kødbollerne, der er klistrede, men sovsen, de vendes i efter stegningen.
Kødbollerne kan laves af al slags kød. Hakket oksekød, hakket svinekød, kylling, kalkun – hvad du og dine gæster nu foretrækker. Vi skar nogle kyllingebryster i grove stykker og kastede i foodprocessoren sammen med de øvrige ingredienser, og 2 minutter efter stod vi med en lækker, lind kødfars.
Krydringen af kødbollerne er mild og venlig. Riv lidt frisk ingefær og hvidløg i farsen. Supplér med chiliflager efter smag. Og i stedet for salt bruger du fiskesovs (eller soya).
Du kan stege kødbollerne i lidt olie på panden – eller, hvis det skal være ekstra nemt, lægge dem på et stykke bagepapir og stege dem små 20 minutter i ovnen. Så passer de sig selv, mens du rører sovsen sammen og laver blomkålsris.
Lige som kødbollerne er sovsen mild og vanedannende. Den smager mest af honning og soya, med en lille snert af chili og riseddike (eller æbleeddike). Sovsen tyknes med majsstivelse, nemt og hurtigt.
Når kødbollerne er stegt færdige, vendes de i den klistrede sovs, drysses med lidt fintsnittet forårsløg, og så er de i princippet klar til servering.
Hvis du bruger sticky meatballs som snack til velkomstdrinken, kan du bare stikke en tandstikker i hver kødbolle. Men du kan også servere sticky meatballs som en sjov og anderledes forret – enten med lidt kogt ris eller med en klat blomkålsris.