Ingredienser
-
Ristet hvidløg
-
1 hvidløg
-
3 spsk. olie
-
0.25 tsk. salt
-
Stuvet spidskål
-
1 spidskål
-
4 dl vand
-
1 tsk. salt
-
40 g olie
-
4 spsk. mel
-
1 tsk. muskat, revet
-
Desuden
-
500 g pasta (evt. vegansk)
-
Purløg
Et par ord om vores opskrift
Lad os kalde retten for: Pasta med stuvet spidskål, purløg og ristet hvidløg. Der er mange gode grunde til at lave denne ret en hvilken som helst vilkårlig hverdagsaften – om det så er forår, sommer, efterår eller vinter:
- Det vigtigste er naturligvis, at retten smager pragtfuldt – mildt, venligt og alligevel med lidt karakter fra det ristede hvidløg
- Det er sund slankemad næsten uden fedtstof – spidskål, hvidløg og purløg giver dig masser af vitaminer og fibre – og du kan jo overveje at bruge fuldkornspasta
- Og så er det en helt vildt billig ret – ingen af ingredienserne koster noget særligt, så selv fattige studerende på SU kan være med her sidst på måneden
- Nå ja, og faktisk er det ret nem mad, som ikke kræver en længere kokkeuddannelse eller fancy køkkengrej
- Sidst, men ikke mindst er det en klimavenlig ret – det er det meste vegetarmad jo
Come on, guys, what’s not 2 like?
Tips:
- Du kan bruge hvidkål, sommerkål og rosenkål i stedet for spidskål
- Du kan bruge timian eller persille i stedet for muskat
- Du kan købe ristet hvidløg i asiatiske supermarkeder
- Du kan bytte halvdelen af kogevandet ud med fløde eller mælk
Ingredienser
Ristet hvidløg |
|
1 hvidløg | |
3 spsk. olie | |
0.25 tsk. salt | |
Stuvet spidskål |
|
1 spidskål | |
4 dl vand | |
1 tsk. salt | |
40 g olie | |
4 spsk. mel | |
1 tsk. muskat, revet | |
Desuden |
|
500 g pasta (evt. vegansk) | |
Purløg |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær hvidløg i tynde skiver og rist langsomt på en pande i olie og salt - skiverne skal blive lysebrune, endelig ikke mørkebrune eller sorte (!) - det tager måske 10-15 minutter ved svag varme |
2
Færdig
|
Kog pastaen efter anvisningerne på pakken |
3
Færdig
|
Fjern de grimmeste dækblade fra spidskålen, skær hovedet i halve og fjern stokken |
4
Færdig
|
Skær de halve spidskål i 2 x 2 cm store firkanter |
5
Færdig
|
Sæt vand og salt over at koge - og damp nu spidskålen under låg i 7-8 minutter |
6
Færdig
|
Vend rundt på kålen undervejs, så al kål når at komme under vand |
7
Færdig
|
Når kålen er faldet lidt sammen, men ikke helt blød, så hæld den i en sigte og gem kogevandet |
8
Færdig
|
Varm olien op i den tomme gryde og pisk melet ud i det |
9
Færdig
|
Pisk kogevandet i lidt ad gangen, så sovsen hele tiden når at tykne |
10
Færdig
|
Kog sovsen igennem 4-5 minutter ved lavt blus – nu tykner den mere |
11
Færdig
|
Smag sovsen til med muskat, peber og evt. mere salt |
12
Færdig
|
Vend den kogte kål og pasta rundt i sovsen, varm hurtigt igennem og servér med et drys ristet hvidløg og finthakket purløg |