Ingredienser
-
12 tigerrejer
-
250 g nudler
-
2 stængler blegselleri
-
1 rød peber
-
1 rødløg
-
1 æble
-
1 gulerod
-
1 bdt. koriander
-
Dressing
-
4 spsk. olie
-
4 spsk. fiskesovs
-
1 lime, saften
-
1 stængel citrongræs
-
1 chili
-
20 g ingefær
-
2 fed hvidløg
-
2 tsk. sukker
Et par ord om vores opskrift
Når du tager til Asien, opdager du hurtigt, at vores hjemlige rugbrødsmadder og kartofler er erstattet af ris og nudler i alle afskygninger.
En frokost eller hurtig middag i Thailand kan derfor sagtens bestå af en nudelsalat med rejer eller kylling. Det er sundt, det smager skønt, og det ligger dejligt let i maven.
At lave thailandsk mad i Danmark er en balancekunst mellem at finde de autentiske eksotiske smage og samtidig bruge grøntsager, der giver mening herhjemme. Bare rolig, du behøver ikke halse rundt efter pak choy og thailandsk aubergine for at opnå en smagsoplevelse, der sender dig direkte til et gadekøkken i Bangkok.
I denne salat har vi brugt rød peber, rødløg, æble, blegselleri, gulerod – intet af det særlig thailandsk. Og det er fuldkommen ligegyldigt, for det er dressingen og nudlerne, der gør hele forskellen.
For at opnå den særlige smag af Thailand skal du blot have fat i disse ingredienser, som helt vil overdøve smagen af de danske grøntsager: En flaske fiskesovs, lime, chili, ingefær (eller galanga) og frisk koriander. Også gerne citrongræs, som skal snittes fint. Og sukker. Og en tynd olie, fx vindruekerneolie.
I denne salat har vi anvendt flodrisnudler, der bare skal koge 6 minutter, men du kan også sagtens bruge andre typer risnudler eller ægnudler. Køb, hvad de nu har hos din lokale nudelpusher (supermarkedet?).
Rejerne i vores nudelsalat er tigerrejer, men du kan naturligvis bruge alle typer rejer – eller kylling – eller røræg pisket med fiskesovs.
Husk først at blande dressingen med salaten, lige før den skal serveres. Ellers ender nudlerne med at opsuge al smagen.
Ingredienser
12 tigerrejer | |
250 g nudler | |
2 stængler blegselleri | |
1 rød peber | |
1 rødløg | |
1 æble | |
1 gulerod | |
1 bdt. koriander | |
Dressing |
|
4 spsk. olie | |
4 spsk. fiskesovs | |
1 lime, saften | |
1 stængel citrongræs | |
1 chili | |
20 g ingefær | |
2 fed hvidløg | |
2 tsk. sukker |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Kog rejerne først (1,5 minut i kogende, letsaltet vand), hvis de ikke er forkogt - køl af |
2
Færdig
|
Kog nudlerne efter anvisningerne på pakken - nudlerne må gerne være lune |
3
Færdig
|
Snit grøntsagerne fint og mundret |
4
Færdig
|
Gem et par blade af korianderen til pynt og hak resten groft, inkl. stilke |
5
Færdig
|
Blend alle ingredienser til dressing, så det bliver en tyk, skummende væske |
6
Færdig
|
Bland alting og servér med det samme |