Ingredienser
-
20 kæmperejer med skal
-
Tom yam-pasta
-
1 rød chili
-
1 strå citrongræs
-
3 fed hvidløg
-
5 kaffir limeblade
-
10 sorte peberkorn
-
30 g frisk ingefær
-
10 korianderrødder evt.
-
3 spsk. olie
-
Suppe
-
2 spsk. olie
-
1 liter grøntsagsbouillon
-
1 lime, saften
-
3 spsk. fiskesovs
-
1 spsk. sukker
-
200 g cherrytomater
-
200 g champignon
-
2 skalotteløg
-
1 bdt. koriander
Et par ord om vores opskrift
Har du nogen sinde smagt en RIGTIG tom yam kung? Sådan en skål gloende varm thailandsk rejesuppe, der får sveden til at springe, og hvis første mundfuld er helt bedøvende stærk og syrlig…
Den dygtige kogebogsforfatter Hanne Holm, der selv er halvt thai, har i sin kogebog “Mit thaikøkken” kreeret en version af tom yam kung, som smager meget, meget autentisk. Og er meget, meget stærk. Hvis du kan få fat i dén kogebog, er din lykke gjort.
Her på Spicy Twist har vi ladet os inspirere af Hanne Holm, hvis opskrift er uendeligt meget bedre end de fleste her på nettet – men med visse markante justeringer:
- Vi nøjes med 1 rød chili i stedet for 2 røde + 3-4 grønne, som Hanne Holm foreslår. Ganske vist er hendes dosering mere autentisk, men vi tvivler på, at særligt mange danskere kan klare de mængder. Men du bestemmer jo selv.
- Vi blender vores egen version af tom yam-pasta i stedet for at koge de hele krydderier med. I vores optik er den eneste ulempe ved en ægte thailandsk tom yam, at man hele tiden sidder og fisker ingefærstykker, limeblade og citrongræs ud af munden. Vi blender som sagt disse krydderier, så du kan spise hele suppen uden pillerier – til gengæld bliver suppen ikke helt så klar. Men smagen er lige i øjet.
- Vi tilføjer cherrytomater og skalotteløg for at give suppen lidt mere fylde. Og så bruger vi ingefær i stedet for galanga, der er en lidt parfumeret afart af ingefær – mest fordi galanga ikke lige var inden for rækkevidde.
Tom yam kung (eller tom yum goong) er en tyndtflydende, syrligt-stærk suppe, som egner sig perfekt til forret for voksne mennesker. Der skal hverken kokosmælk, nudler eller andre hyggelige sager i – så må du hellere gå efter en tom ka gai (kyllingesuppe med kokosmælk).
Ingredienser
20 kæmperejer med skal | |
Tom yam-pasta |
|
1 rød chili | |
1 strå citrongræs | |
3 fed hvidløg | |
5 kaffir limeblade | |
10 sorte peberkorn | |
30 g frisk ingefær | |
10 korianderrødder evt. | |
3 spsk. olie | |
Suppe |
|
2 spsk. olie | |
1 liter grøntsagsbouillon | |
1 lime, saften | |
3 spsk. fiskesovs | |
1 spsk. sukker | |
200 g cherrytomater | |
200 g champignon | |
2 skalotteløg | |
1 bdt. koriander |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Pil skallerne af rejerne (gem skallerne), lav et snit langs ryggen og fjern den sorte streng, men lad halen blive siddende |
2
Færdig
|
Hvis der er rødder på din koriander, skal de med i tom yam-pastaen - men det er ikke vildt vigtigt |
3
Færdig
|
Hak først ingredienserne til tom yam-pasta hurtigt med en kniv og blend dem herefter til en tyk pasta |
4
Færdig
|
Varm en god gryde op, tilføj de 2 spsk. olie og herefter tom yam-pasta og rejeskaller - steg, til det begynder at dufte kraftigt |
5
Færdig
|
Tilsæt bouillon og småkog 30 minutter under låg |
6
Færdig
|
Fisk rejeskallerne op med en hulske, men helst uden at få alle krydderierne med op |
7
Færdig
|
Tilsæt limesaft, fiskesovs og sukker og smag til - suppen skal være ret syrlig og lidt stærk |
8
Færdig
|
Tilsæt de halverede tomater, skivekårne champignon og groftskårne skalotteløg samt rejer og lad dem koge med i suppen 2 minutter |
9
Færdig
|
Servér rygende varm i dybe skåle med et generøst drys korianderblade |