• Forside
  • Brunch
  • Opskrift: Tyrkisk røræg med tomat og peberfrugt (menemen)

Opskrift: Tyrkisk røræg med tomat og peberfrugt (menemen)

0 0
Opskrift: Tyrkisk røræg med tomat og peberfrugt (menemen)

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
3 spsk. olivenolie
1 løg
1 grøn peberfrugt
1 ds. flået tomat
1 tsk. paprika
0.5 tsk. cayennepeber
0.5 tsk. salt
Røræg
4 æg
0.5 tsk. salt
Sort peber

Ingredienser

  • Røræg

Et par ord om vores opskrift

Del

Tyrkisk røræg med en skøn smag af tomat og krydderier gør din morgenmad eller brunch lidt festligere. I Tyrkiet spiser man sine røræg med frisk brød og en stærk kop te eller kaffe til – det er en virkelig god og mættende start på dagen. Invitér på et eksotisk morgenbord hjemme i din egen spisestue….

Læs mere om tyrkisk røræg – menemen – efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
3 spsk. olivenolie
1 løg
1 grøn peberfrugt
1 ds. flået tomat
1 tsk. paprika
0.5 tsk. cayennepeber
0.5 tsk. salt
Røræg
4 æg
0.5 tsk. salt
Sort peber
5 fra 1 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Varm olien op ved middelvarme i en pande, som du har låg til

2
Færdig

Steg det grofthakkede løg ca. 10 minutter, til løgstykkerne er blanke og bløde

3
Færdig

Tilsæt grofthakket peberfrugt, tomat og krydderier og steg med, indtil det meste af væden er fordampet - ca. 10 minutter

4
Færdig

Pisk ingredienser til røræg sammen og hæld oven på tomatsovsen

5
Færdig

Læg låg på panden og steg videre, indtil rørægget stivner oven på sovsen

6
Færdig

Vend rørægget forsigtigt ned i sovsen med en gaffel, så store stykker røræg bevares

7
Færdig

Servér tyrkisk røræg med frisk eller ristet brød

Mere om tyrkisk røræg – menemen

Menemen er en særdeles populær form for røræg, der er udbredt over hele Tyrkiet. Retten har sit navn efter hovedbyen i Izmir-provinsen, Menemen.

Tyrkisk røræg minder en del om mellemøstlig shakshuka, hvor æg ligeledes tilberedes i tomatsovs; i menemen er æggene dog piskede, så de bliver til røræg.

Menemen består af en krydret tomatsovs med grøn peber samt røræg. Om der skal løg i sovsen – og hvilke krydderier den skal tilsmages med – er der mange meninger om. Nogle vælger oven i købet at forvandle det tyrkiske røræg til et fuldt måltid ved at snitte pølser i sovsen og drysse ost over retten til sidst.

I Tyrkiet bruger man som regel friske tomater i retten. 400 gram friske tomater kan derfor snildt erstatte den dåse flåede tomater, vi brugte. Eller hvad med en omgang hjemmelavet passata?

Det er ret almindeligt at drysse lidt hakket persille over retten – eller måske røre det i sovsen – men vi havde et par strå purløg tilbage i haven, og det smagte skam også fint.

Hvad der til gengæld står helt fast, er, at menemen spises med brød til. Man bruger simpelt hen brødet til at skovle sovs og æg op med. Prøv fx disse lækre tyrkiske fladbrød – lavas ekmegi; de skal nok gøre lykke!

Nyd tyrkisk røræg – menemen – som et festligt og farverigt alternativ til almindelige røræg, næste gang du laver stor morgenmad eller brunch til venner og familie. Menemen kan naturligvis også spises til frokost eller aftensmad; det er en ret, der smager vidunderligt på alle tidspunkter af døgnet.

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

TikTok-hit! Bagt feta med tomater og pasta
forrige
Opskrift: TikTok-hit! Bagt feta med tomater og pasta
Edamamebønner med salt & chili
næste
Opskrift: Sund snack – edamamebønner med salt & chili
TikTok-hit! Bagt feta med tomater og pasta
forrige
Opskrift: TikTok-hit! Bagt feta med tomater og pasta
Edamamebønner med salt & chili
næste
Opskrift: Sund snack – edamamebønner med salt & chili

Tilføj Din Kommentar