Ingredienser
-
12 vagtelæg
-
5 dl vand
-
3 spsk. soya
-
1 spsk. salt
-
2 tsk. sorte teblade
-
2 tsk. sichuanpeber
-
0.5 tsk. nelliker
-
0.5 tsk. kanel
-
0.5 tsk. fennikelfrø
-
0.5 tsk. stjerneanis
Et par ord om vores opskrift
I Kina, Hong Kong og på Taiwan er teæg er en udbredt delikatesse, som kan købes overalt på gader og stræder og i dagligvarebutikker. Teæg spises som et lille mellemmåltid, men kan også nydes som en elegant snack til en velkomstdrink eller et glas øl.
Vi har før lavet kinesiske teæg af hønseæg – og begejstringen var så kolossal, at vi nu gentager succesen med de små, fine vagtelæg. Den store forskel på teæg lavet af de to æggetyper er naturligvis, at såvel kogetid som marineringstid er betydeligt kortere for vagtelæg.
Teæg af vagtelæg skal marinere i mindst 1 døgn for at opnå sit karakteristiske marmorlook. De marmoragtige aftegninger fremkommer, når du forsigtigt knuser skallen på de kogte æg, men lader den blive siddende på, mens æggene ligger i den brunsorte lage.
I marinaden til teæg indgår det berømte kinesiske five spice, som du kan købe færdigblandet. Men hvorfor ikke blande de 5 krydderier selv: Sichuanpeber, stjerneanis, nelliker, kanel og fennikelfrø? Mange mener, at den forrygende krydderblanding er et forsøg på at opnå den guddommelige balance, som yin og yang repræsenterer.
Foruden de 5 krydderier skal der naturligvis sort te i marinaden samt soya og salt. Smagen er let krydret, let salt og absolut vanedannende. Det er virkelig en snack, der tager kegler.
Ingredienser
12 vagtelæg | |
5 dl vand | |
3 spsk. soya | |
1 spsk. salt | |
2 tsk. sorte teblade | |
2 tsk. sichuanpeber | |
0.5 tsk. nelliker | |
0.5 tsk. kanel | |
0.5 tsk. fennikelfrø | |
0.5 tsk. stjerneanis |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Sæt vagtelæggene over i det kolde vand og kog dem 2 minutter, fra vandet er kommet i kog |
2
Færdig
|
Fisk æggene op af vandet og læg på et viskestykke, så de ikke rutsjer rundt |
3
Færdig
|
Slå forsigtigt med en teske overalt på æggene, så skallen krakelerer, men bliver siddende på |
4
Færdig
|
Knus krydderier og teblade i en morter og hæld ned i det varme vand sammen med soya – giv marinaden et opkog |
5
Færdig
|
Anbring æggene i et sylteglas, hæld den varme marinade over og lad marinere i mindst 1 døgn |
6
Færdig
|
Ryst glasset et par gange undervejs, så krydderierne hvirvles op fra bunden |
7
Færdig
|
Pil æggene og servér for dine måbende gæster |