Opskrift: Vellykket vegansk blomkålspizza
med aubergine, squash og tomat

0 0
Opskrift: Vellykket vegansk blomkålspizza

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Blomkålspizzabunde
750 g bagekartofler
750 g blomkål
0.5 dl olivenolie
1 tsk. salt
Fyld
1 aubergine
1 squash
2 rødløg
200 g cherrytomater
Olie
Salt
Bredbladet persille, hakket
Dressing
1 fed hvidløg
0.25 dl balsamico
1 tsk. korianderfrø, knust
1 tsk. sukker

Disse lækre blomkålspizzaer kan omvende selv indædte kødspisere

Tilhører:
  • Sund mad
  • Vegansk mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

  • Blomkålspizzabunde

  • Fyld

  • Dressing

Et par ord om vores opskrift

Del

Det kræver 1 time i køkkenet at lave disse veganske blomkålspizzaer med vanvittigt lækkert fyld – og det er alle anstrengelserne værd.

Blomkålspizzabunden er meget anderledes, end sådan én plejer at være. Normalt fremstilles en blomkålspizzabund af rå, finthakket blomkål, som røres op med æg for at hænge sammen. Det resulterer i en ret porøs bund.

Hvis du i stedet blander let kogt blomkål op med let kogt kartoffel (plus lidt olie og salt) og kører det i foodprocessoren, får du en uhyre velsmagende mos. Mosen smører du ud til små pizzabunde (20 cm i diameter) på bagepapir og bager 40 minutter i ovnen.

Ud af denne portion bliver der 4 pizzabunde, som fylder 2 bageplader. Heldigvis kan de bages på én gang: Én plade står øverst i ovnen, den anden plade står samtidig nederst, og efter 20 minutter bytter de plads. På den måde får bundene både overvarme og undervarme og bliver nogenlunde sprøde. Og smagen er fantastisk.

Imens blomkålspizzabundene bager, laver du fyldet. I modsætning til en traditionel pizza skal fyldet ikke bages med. Her lægger du blot det lune fyld på de nybagte pizzabunde og serverer straks.

Fyldet består af auberginer, squash, løg og tomater – samt persille og en let dressing. Grøntsagerne skæres i skiver og steges hver for sig i olie på en pande, og til sidst vendes de med dressingen. Det er ikke spor svært, men hele operationen tager som sagt 1 time.

Som belønning for arbejdet kan du glæde dig til at servere en vegansk ret med så stor lækkerhed, at selv inkarnerede kødspisere vil være glade for at droppe dyrene – i hvert fald for en dag.

Ingredienser

Antal personer:
Blomkålspizzabunde
750 g bagekartofler
750 g blomkål
0.5 dl olivenolie
1 tsk. salt
Fyld
1 aubergine
1 squash
2 rødløg
200 g cherrytomater
Olie
Salt
Bredbladet persille, hakket
Dressing
1 fed hvidløg
0.25 dl balsamico
1 tsk. korianderfrø, knust
1 tsk. sukker
4 fra 5 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Skær de rengjorte bagekartofler i 1 cm tykke skiver og kog 7 minutter i vand, der næsten dækker - fisk kartoflerne op af vandet og over i foodprocessoren

2
Færdig

Snit det rengjorte blomkålshoved i mindre buketter og kog 2 minutter i vandet - fisk blomkålen op af vandet over og over i foodprocessoren

3
Færdig

Kør kartofler, blomkål, olie og salt til en jævn mos

4
Færdig

Smør mosen ud på bagepapir - grundportionen rækker til 4 pizzabunde à 20 cm i diameter, som kan stå på 2 bageplader

5
Færdig

Bag begge plader på én gang i alt 40 minutter i en 200 grader varm ovn - én plade øverst i ovnen, den anden plade nederst - og efter 20 minutter bytter de plads

6
Færdig

Ved servering løsnes pizzabundene forsigtigt fra bagepapiret og lægges på tallerkener

7
Færdig

Imens pizzabundene bager, laver du fyldet

8
Færdig

Skær aubergine og squash i 0.5 cm tykke skiver, snit rødløget i tynde både, halvér tomaterne

9
Færdig

Steg grøntsagerne én slags ad gangen på en hed pande med lidt olie og salt - aubergine- og squashskiverne skal blive smukt brune og møre, løgene skal blive bløde, tomaterne skal blive lysebrune

10
Færdig

Når én grøntsag er færdigstegt, hælder du den i en skål og begynder at stege næste grøntsag - der går en del olie og lidt salt til processen, så til gengæld skal der hverken olie eller salt i dressingen

11
Færdig

Rør dressingen sammen og vend med de stegte grøntsager og hakket persille

12
Færdig

Hæld en solid klat grøntsagsfyld på hver pizzabund og servér straks

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

stegt-andebryst-lo-mein
forrige
Opskrift: Stegt andebryst Lo Mein
salat-med-perlebyg-og-bacon
næste
Opskrift: Salat med perlebyg og bacon
stegt-andebryst-lo-mein
forrige
Opskrift: Stegt andebryst Lo Mein
salat-med-perlebyg-og-bacon
næste
Opskrift: Salat med perlebyg og bacon

Tilføj Din Kommentar