Ingredienser
-
4 spsk. rapsolie
-
2 spsk. dijonsennep
-
2 spsk. brun farin
-
1 spsk. æbleeddike
-
1 spsk. snaps
-
1 bdt. dild, fint hakket
Et par ord om vores opskrift
Det sjove navn rævesovs stammer angiveligt fra sovsens syrligt-bitre duft, som nogen måske engang har sammenlignet med rævepis.
Rævesovs er en dilddressing rørt sammen af sennep, olie, eddike og sukker. I dag bruges rævesovs primært som dressing på en klassisk gravad laks, men i gamle dage spiste man også den gode rævesovs til flæsk og andre fede spiser. Lyder som en god idé!
Læs mere om rævesovs med snaps efter opskriften.
Ingredienser
| 4 spsk. rapsolie | |
| 2 spsk. dijonsennep | |
| 2 spsk. brun farin | |
| 1 spsk. æbleeddike | |
| 1 spsk. snaps | |
| 1 bdt. dild, fint hakket |
Sådan gør du
|
1
Færdig
|
Rør alle ingredienser sammen |
|
2
Færdig
|
Lad gerne trække et par timer |
|
3
Færdig
|
Kan opbevares mindst 1 uge i køleskab |
Mere om rævesovs med snaps
Som sagt benyttes rævesovs til gravad laks, og kombinationen er naturligvis så genial, fordi der er godt med dild i begge dele.
Tit og ofte skyller man sin gravad laks og rævesovs ned med et par iskolde snapse. Derfor er det nærliggende at erstatte lidt af eddiken i rævesovsen med snaps. Det gør rævesovsen 20% bedre, skulle vi hilse og sige.
Men hvis du skal servere den gode rævesovs for børn og sarte sjæle, så drop snaps og brug eddike i stedet.
Foretrækker du honning frem for brun farin, kan du sagtens bruge det dejlige biprodukt i stedet.
