Ingredienser
-
2 modne bananer
-
2 nektariner
-
Vaniljecreme
-
180 g græsk yoghurt
-
4 tsk vaniljesukker
-
1 tsk citronsaft
-
Drys
-
20 g mørk chokolade
-
20 hasselnødder
-
Bær
Et par ord om vores opskrift
Okay, lad os liiige starte med at afdække, hvad en klassisk amerikansk banana split i virkeligheden består af – og lad os i den forbindelse indrømme, at vi godt forstår, at store dele af den amerikanske befolkning lider af seriøse vægtproblemer.
I 1904 eller 1907 – afhængigt af, hvem man spørger – opfandt en opfindsom amerikaner en isdessert, hvis formål var at lokke den lokale ungdom til at lægge flere af deres surt sammensparede dollar i mandens butik.
Isdesserten med det uskyldige navn banana split består af, og hold nu fast, 3 velvoksne kugler is (vanilje, jordbær, chokolade) anrettet mellem to halve bananer og toppet med 3 slags sovs (chokolade, jordbær, ananas), flødeskum, maraschino-kirsebær og hakkede nødder.
For at gøre en lang historie kort, så lad os bare konstatere, at banana split blev et øjeblikkeligt hit. Den tids ungdom har åbenbart ikke lidt af fedtforskrækkelse, anoreksi og lignende…
Den dag i dag er banana split en stor ting i USA. Eksempelvis er 25. august udråbt som officiel National Banana Split Day. Der er lavet film om den elskede banana split, og naturligvis er der skrevet et væld af sange til den splittede banans ære.
Nyd denne charmerende sag, som efterhånden har et par år på bagen: Banana Split for My Baby
Fra svulstig isdessert til delikat frugtdessert
Spicy Twists bud på en mere ernæringsrigtig banana split har enkelte elementer til fælles med den amerikanske kaloriebombe: En gennemskåret banan, chokolade, hakkede nødder…
Vi erstatter amerikanernes svar på regnbueisen med en mumset vaniljecreme rørt af græsk yoghurt (10%), en anelse citronsaft og ganske meget vaniljesukker. Vi brugte en lækker økologisk udgave af vaniljesukker fra Tørsleff.
Endelig forvandler vi sukret dåseananas og syltede kirsebær til tynde skiver frisk frugt (fx nektarin, fersken, kiwi, æble, pære…) og et drys friske bær (her solbær og ribs, men alle andre bær vil fungere lige så godt).
Ved anretningen af en banana split handler det om at placere de to gennemskårne bananhalvdele parallelt med hinanden og herefter dynge alt fyldet ind i midten. Du skal forestille dig en kano fyldt med gode sager.
Ingredienser
2 modne bananer | |
2 nektariner | |
Vaniljecreme |
|
180 g græsk yoghurt | |
4 tsk vaniljesukker | |
1 tsk citronsaft | |
Drys |
|
20 g mørk chokolade | |
20 hasselnødder | |
Bær |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Snit bananer igennem på langs |
2
Færdig
|
Snit tynde skiver eller både af nektarinerne |
3
Færdig
|
Rør vaniljecremen sammen |
4
Færdig
|
Hak chokolade og nødder groft |
5
Færdig
|
Anbring bananhalvdelene parallelt på en pæn tallerken |
6
Færdig
|
Placér nektarinskiver op af den ene bananhalvdel |
7
Færdig
|
Hæld vaniljecreme ind i mellemrummet mellem bananerne |
8
Færdig
|
Drys med chokolade og nødder |
9
Færdig
|
Kan sagtens laves i god tid og stå på køl indtil servering |