• Forside
  • Brunch
  • Opskrift: Danmarks sundeste fladbrød med rug og grøntsager

Opskrift: Danmarks sundeste fladbrød med rug og grøntsager

0 0
Opskrift: Danmarks sundeste fladbrød med rug og grøntsager

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
400 g rugmel
400 g kartofler
200 g gulerødder
100 g blegselleri
0.5 dl olivenolie
2 tsk. salt

Saftigt, velsmagende brød på 60 minutter (ingen hævetid)

Tilhører:
  • Billig mad
  • Nem og hurtig mad

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Dette må være Danmarks nemmeste opskrift på sundt, billigt brød. Fra du starter, til du kan begynde at spise, behøver der ikke at gå mere end 60 minutter.

Der er ingen hævetid, blot klargøring af grøntsager (inklusive en tur i foodprocessor), som skal røres sammen med melet – og herefter 40 minutter midt i en 200 grader varm ovn.

I den hurtige dej indgår lutter gode sager: Masser af rugmel, masser af rå grøntsager, lidt olivenolie og salt.

Brødet er fyldt med de anbefalede kostfibre, fyldt med vitaminer og mineraler, fyldt med alt det, kroppen holder mest af. Det er med andre ord opskriften på en velfungerende mave.

Væden i dejen kommer fra grøntsagerne. Når du kører grøntsagerne et par minutter i foodprocessor eller river dem på et rivejern, udskiller de en del væske, som er med til at give smag og vitaminer til det færdige fladbrød.

Vi brugte et par store bagekartofler, et par gulerødder og nogle stængler blegselleri. Du kan også sagtens bruge andre slags rodfrugter, løg, hvidløg, og hvad du ellers har ved hånden.

Har du gamle grøntsager liggende, er denne opskrift en effektiv måde at begrænse madspild på. Her på Spicy Twist er vi store fans af stopspildafmad.dk

Dejen breder du ud på et stykke bagepapir på en bageplade. Brug bare hænderne til at klappe dejen ud i et jævnt lag.

Når brødet er bagt, skal det lige køle af på en rist, før du skærer det i firkanter. Bagefter kan du pakke brødet ind i det bagepapir, du har bagt det på og gemme i din brødkurv. Det holder fint på fugten nogle dage.

Ingredienser

Antal personer:
400 g rugmel
400 g kartofler
200 g gulerødder
100 g blegselleri
0.5 dl olivenolie
2 tsk. salt
5 fra 2 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Kør de rensede grøntsager et par minutter i en foodprocessor (eller riv på et rivejern), til det er en grov mos, der afgiver væske

2
Færdig

Ælt grøntsager og væske sammen med de øvrige ingredienser, til du har en ensartet dej

3
Færdig

Bred dejen ud på et stykke bagepapir på en bageplade - brug gerne hænderne til at klappe dejen jævnt ud

4
Færdig

Bag 40 minutter midt i en 200 grader varm ovn - lad afkøle på en bagerist

5
Færdig

Opbevar det kolde brød i det bagepapir, du har bagt det i

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Groenne-plaintains-madbananer-som-snack
forrige
Opskrift: Grønne plantains / madbananer som snacks
Indisk-auberginemos-baingan-ka-chokha
næste
Opskrift: Skøn, indisk auberginemos – baingan ka chokha
Groenne-plaintains-madbananer-som-snack
forrige
Opskrift: Grønne plantains / madbananer som snacks
Indisk-auberginemos-baingan-ka-chokha
næste
Opskrift: Skøn, indisk auberginemos – baingan ka chokha

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here