Ingredienser
-
25 g gær
-
2 dl vand
-
2 spsk. olie
-
150 g speltmel
-
125 g hvedemel
-
1 spsk. rosmarin, hakket eller tørret
-
0.5 tsk. rørsukker
-
0.5 tsk. salt
Et par ord om vores opskrift
Denne opskrift på flutes er kraftigt inspireret af Amo, der også foreslår at bage brødene i grillen. Tak for den gode idé, venner.
Vi skulle alligevel have fut i grillen for at lave hakkebøffer, så der skulle bare tændes op lidt før for at bage disse hurtige flutes. Vi anvender en kuglegrill, hvor de glødende briketter placeres i den ene halvdel, så den anden halvdel er fri til indirekte grillning.
Hvis du ikke har rosmarin, kan det undværes. Eller prøv med timian. Eller kardemomme. Du kan også supplere med 30 gram revet parmesan.
Disse hyggelige flutes kan spises som tilbehør til alt muligt, men de smager næsten allerbedst bare med frisk, koldt smør og et lille drys salt. Som at være barn igen og smage snobrød for første gang.
Ingredienser
25 g gær | |
2 dl vand | |
2 spsk. olie | |
150 g speltmel | |
125 g hvedemel | |
1 spsk. rosmarin, hakket eller tørret | |
0.5 tsk. rørsukker | |
0.5 tsk. salt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Opløs gæren i vandet |
2
Færdig
|
Tilsæt de øvrige ingredienser i nævnte rækkefølge |
3
Færdig
|
Ælt dejen igennem og stil til hævning 45 minutter |
4
Færdig
|
Del dejen i 3 aflange, tynde flutes - skær evt. ridser i |
5
Færdig
|
Lad efterhæve 30 minutter |
6
Færdig
|
Bag på en bagesten ca. 25 minutter ved indirekte varme |
7
Færdig
|
Læg brødene 1 minut direkte over gløderne, hvis du ønsker grillstriber |