Ingredienser
-
Fuldkornsgrød
-
0.5 dl knækkede hvedekerner
-
1 dl vand
-
0.5 dl grødris
-
0.5 tsk. salt
-
1 l mælk
-
3 dl grove havregryn
-
Æbleguf
-
0.5 dl sirup
-
1 dl mandler
-
1 dl rosiner
-
1 æble
-
1 tsk. kanel
Et par ord om vores opskrift
Vi skal spise noget mere fuldkorn, skal vi. Fuldkorn mætter godt og smager godt, det er sundt, det er billigt, det er klimavenligt, ja, der er faktisk kun gode ting at sige om fuldkorn.
Fuldkorn er en vigtig del af begrebet Nordisk Kost, der af eksperter anses for lige så god for helbredet som den berømmede Middelhavskost. Foruden fuldkorn indgår grove grøntsager som rodfrugter og kål, bælgfrugter og fisk i det, der kaldes nordisk kost.
Som du kan læse i denne korte artikel fra Hjerteforeningen om fuldkorn, udvirker fuldkorn nærmest mirakler i kroppen. Fuldkorn forebygger diabetes, forhøjet kolesterol, ja, sågar kræft. Et citat fra artiklen:
– Der er alle gode grunde til at spise fuldkorn … Det er godt fordøjelsen, man bliver mere mæt og fibre og fuldkorn har en gavnlig effekt i tarmen, som kan nedsætte risikoen for sygdomme, såsom hjertekarsygdomme, kræft og type 2 diabetes. Fx har det betydning for kolesteroltallet, da kostfibrene fra fuldkorn kan binde kolesterol i tarmen, så den ikke bliver optaget i kroppens kolesterolkredsløb. Hermed sænkes kolesteroltallet i blodet.
Det er med andre ord sund fornuft at spise denne fuldkornsgrød til morgenmad eller aftensmad. Både havregrynene og hvedekernerne kategoriseres som fuldkorn. Men du skal ikke kun hoppe ud i grøden, fordi den er sund. Med det skønne æbleguf ovenpå smager den lige så godt som en rigtig dessert.
Inspirationen til den gode fuldkornsgrød har vi hentet hos Mad Med Line. Tak, Line! Vi har ændret en smule i forhold og fremgangsmåde – og altså tilføjet opskrift på den hyggelige, dessertagtige (men stadig sunde) æbleguf i stedet for jordbær.
- Som mælk til grøden foreslår vi minimælk, der har en dejlig rund smag, men kun indeholder 1,5% fedt. Du kan også bruge 50% mælk, 50% vand.
- Som sirup til æbleguf foreslår vi Sukrin Sirup Gold, der er sød som sirup, men ikke indeholder sukker. Ja, tænk engang, en sund sirup!
Kort sagt: Fuldkornsgrød med æbleguf er supersund og lækker mad, som hele familien vil elske.
Ingredienser
Fuldkornsgrød |
|
0.5 dl knækkede hvedekerner | |
1 dl vand | |
0.5 dl grødris | |
0.5 tsk. salt | |
1 l mælk | |
3 dl grove havregryn | |
Æbleguf |
|
0.5 dl sirup | |
1 dl mandler | |
1 dl rosiner | |
1 æble | |
1 tsk. kanel |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Kog hvedekerner og vand 5 minutter under låg ved lav varme |
2
Færdig
|
Tilsæt grødris, salt og mælk, rør godt til bunds og kog 20 minutter under låg ved lav varme |
3
Færdig
|
Husk at røre til bunds i gryden et par gange undervejs - grødris brænder let på |
4
Færdig
|
Tilsæt havregryn, skru lidt op for varmen og kog 5-10 minutter uden låg, mens du rører i grøden - stop, når konsistensen er perfekt |
5
Færdig
|
Imens grøden koger, laver du æbleguf:Hæld alle 5 ingredienser (mandlerne halveret, æblet skåret i grove tern) i en gryde, kog op og lad småsimre i 3 minutter - sluk og læg låg på gryden, indtil du er klar til at servere |