Ingredienser
-
Oksekødssuppe
-
1.2 kg spidsbryst, tværreb, tykkam eller bov (helst med fedt og ben)
-
1.8 l vand
-
1.5 spsk. salt
-
15 korn allehånde, knust
-
10 sorte peberkorn, knust
-
8 laurbærblade
-
Grøntsager
-
0.5 selleri
-
4 persillerødder
-
4 gulerødder
-
3 porrer
-
Peberrodssovs
-
40 g smør
-
4 spsk. mel
-
5 dl oksekødssuppe
-
1 dl mælk
-
2 spsk. æbleeddike
-
1 tsk. sukker
-
3 spsk. peberrod, fint revet
Et par ord om vores opskrift
En gammeldags oksekødssuppe med mørt, trevlet kød og en overflod af de gode, danske vintergrøntsager – selleri, porre, gulerod og persillerod – er noget af det bedste, vi nordboere kan få, når termometret daler ned omkring frysepunktet. Og samtidig er det lige, hvad kroppen har brug for i de kolde måneder. Masser af proteiner og vitaminer.
Heldigvis er den type oksekød, der egner sig bedst til en oksekødssuppe, ikke blandt de dyreste udskæringer. Det kan fx være spidsbryst, tværreb, tykkam eller bov. I en snæver vending kan du også sagtens bruge osso buco (skank). Kig efter kød, der har et lag fedt på; gerne også ben. Det giver saft og kraft til suppen.
Kan du oven i købet få fat på kogeben eller ribben, så smid dem glad i gryden som det første og lad dem simre 3-4 timer sammen med krydderierne; det bliver suppen kun bedre af.
Denne opskrift afviger en smule fra den gængse måde at lave oksekødssuppe på. Smagen er dog, som du kender den – og så gør det vel ikke noget, at fremgangsmåden er lidt nemmere?
Normalt koger man nogle af grøntsagerne sammen med kødet et par timer. Bagefter smider man disse grøntsager ud – og så blancherer man et nyt hold grøntsager i en separat gryde med kogende vand og hælder i suppen.
Her på Spicy Twist hader vi at smide grøntsager ud, og vi går slet ikke ind for overflødige kogeprocesser. Stop madspild, drop energifrås.
Derfor: Vores oksekødssuppe koges ene og alene på det gode kød tilsat allehånde, laurbærblade, salt og peber. Allehånde er et genialt kødkrydderi, der fx også bruges i medisterpølse. Denne potente kombination giver en kraftig kødsuppe med dyb smag.
Imens kødet simrer et par timer eller tre, snittes grøntsagerne i fine stykker og får de sidste 4 minutter direkte i den skoldende suppe. Ikke noget med blanchering ved siden af. På den måde får den kraftige kødsuppe sin velkendte smag af dejlige vintergrøntsager.
I gamle dage kogte man suppe til flere dage. Her foreslår vi at nøjes med suppe til én dag og spise en smule af kødet i suppen. Skal det være ekstra godt, kan du med fordel supplere med en skovlfuld hjemmelavede mel- og kødboller.
Resten af kødet og lidt af suppen smager forrygende som en omgang oksekød med peberrodssovs. Enten serveret samme dag eller dagen efter, at I har spist suppe. I hælene på opskriften på oksekødssuppe følger derfor en god opskrift på peberrodssovs.
Ingredienser
Oksekødssuppe |
|
1.2 kg spidsbryst, tværreb, tykkam eller bov (helst med fedt og ben) | |
1.8 l vand | |
1.5 spsk. salt | |
15 korn allehånde, knust | |
10 sorte peberkorn, knust | |
8 laurbærblade | |
Grøntsager |
|
0.5 selleri | |
4 persillerødder | |
4 gulerødder | |
3 porrer | |
Peberrodssovs |
|
40 g smør | |
4 spsk. mel | |
5 dl oksekødssuppe | |
1 dl mælk | |
2 spsk. æbleeddike | |
1 tsk. sukker | |
3 spsk. peberrod, fint revet |
Sådan gør du
1
Færdig
|
OksekødssuppeSæt kød og vand over i en stor gryde |
2
Færdig
|
Skum vandet grundigt, når det kommer i kog, og skru helt ned for varmen |
3
Færdig
|
Tilsæt krydderierne og kog kødet under låg i mindst 2 timer |
4
Færdig
|
Mærk efter, om kødet er mørt - ellers giv det en halv til en hel time mere |
5
Færdig
|
Rens grøntsagerne, skær de første 3 slags i små tern og porrerne i 0.5 cm tynde skiver |
6
Færdig
|
Fisk kødet op af suppen, si det sorte bundfald fra og hæld suppen tilbage i gryden |
7
Færdig
|
Skær 1/3 af kødet i små tern og gem resten til en omgang oksekød med peberrod |
8
Færdig
|
Bring suppen i kog og lad grøntsager og oksekødstern koge med i 4 minutter |
9
Færdig
|
Servér rygende varmt |
10
Færdig
|
PeberrodssovsSmelt smørret til sovsen i en gryde og rør melet i til en opbagning |
11
Færdig
|
Pisk suppe og mælk i opbagningen lidt ad gangen, så sovsen konstant når at tykne |
12
Færdig
|
Tilsæt eddike og sukker og kog sovsen igennem 5 minutter |
13
Færdig
|
Tag gryden af varmen og rør peberroden i |