Opskrift: Kødboller og melboller til suppe
med allehånde og muskat

0 0
Opskrift: Kødboller og melboller til suppe

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Kødboller
400 g hakket kalv/flæsk
1 løg, revet
2 æg
2 spsk. havregryn
10 stk. allehånde
15 peberkorn
1.5 tsk. salt
Melboller
2 dl vand
50 g smør
100 g mel
0.5 muskatnød, revet
1 tsk. salt
Peber
2 æg

Hjemmelavede kødboller og melboller gør din suppe til et luksusmåltid

Ingredienser

  • Kødboller

  • Melboller

Et par ord om vores opskrift

Del

Hvis du engang imellem serverer en klassisk suppe som hønsekødssuppe eller oksekødssuppe, så har du sikkert også købt en pose frosne kød- og melboller i supermarkedet. De er ganske harmløse og smager såmænd udmærket.

Men – hvis du selv gider bruge lidt tid på sagen, så er hjemmelavede kødboller og melboller så ufatteligt lækre, at din gode suppe nærmest forvandler sig til den rene gourmetmad. Det er ikke spor svært, men det tager selvfølgelig lidt tid.

Spicy Twists opskrifter på kødboller og melboller er helt klassiske – og så har vi tilføjet lidt allehånde til kødbollerne og muskat til melbollerne. De to ‘runde’ krydderier gør de to slags boller overraskende meget mere interessante at spise!

Hvis du vil være lidt sparsommelig (og klimavenlig) som i gamle dage, så koger du en ordentlig portion suppe på kraftben eller fugleskrog og deler suppen i to: Dag 1 serverer du suppen med oksekød eller hønsekød, dag 2 serverer du suppen med kødboller og melboller. Begge dage koger du selleri, porrer, gulerødder og pastinakker med i suppen det sidste par minutter før servering.

Ingredienser

Antal personer:
Kødboller
400 g hakket kalv/flæsk
1 løg, revet
2 æg
2 spsk. havregryn
10 stk. allehånde
15 peberkorn
1.5 tsk. salt
Melboller
2 dl vand
50 g smør
100 g mel
0.5 muskatnød, revet
1 tsk. salt
Peber
2 æg
4 fra 3 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Kødboller

Rør alle ingredienser godt sammen og stil køligt 30 minutter

2
Færdig

Brug 2 teskeer til at forme små kødboller, som du lader dumpe ned i 1,5 liter småkogende vand tilsat 2 tsk. salt

3
Færdig

Først synker bollerne til bunds, og når de plopper op til overfladen, skal de lige koge 2 minutter til

4
Færdig

Fisk bollerne op med en hulske, efterhånden som de bliver færdige

5
Færdig

Melboller

Kog vand og smør sammen, til smørret er smeltet

6
Færdig

Pisk mel og krydderier i, til du står med en glat dej - tag gryden af ilden

7
Færdig

Køl af et par minutter og pisk nu æggene i dejen ét ad gangen

8
Færdig

Brug 2 teskeer til at forme små melboller, som du lader dumpe ned i 1,5 liter småkogende vand tilsat 2 tsk. salt

9
Færdig

Først synker bollerne til bunds, og når de plopper op til overfladen, skal de lige koge 2 minutter til

10
Færdig

Fisk bollerne op med en hulske, efterhånden som de bliver færdige

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Langtidsstegt flæskesteg med sprød svær
forrige
Opskrift: Langtidsstegt flæskesteg med sprød svær
Opskrift: Kylling i dild
næste
Opskrift: Kylling i dild
Opskrift: Langtidsstegt flæskesteg med sprød svær
forrige
Opskrift: Langtidsstegt flæskesteg med sprød svær
Opskrift: Kylling i dild
næste
Opskrift: Kylling i dild

One Comment Skjul kommentarer

Jeg står i den situation at jeg elsker melboller, men jeg må ikke få mælkeprodukter og hvedemel.
Har du en idé til hvordan jeg kan lave melboller med fuldkornsmel og uden smør? Den eneste type olie jeg må få, er ekstra jomfru oliven olie og kokos olie.
Jeg må få alt fuldkornsmel.

Hvordan kan jeg lave lækre melboller?

Tilføj Din Kommentar