Opskrift: Grønkålssalat med 3 slags æble
- spiseæble, granatæble, æbleeddike

0 0
Opskrift: Grønkålssalat med 3 slags æble

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
150 g grønkål
1 æble
2 stængler blegselleri
2 gulerødder
1 granatæble
Dressing
1 æble, uden kernehus
30 g frisk ingefær
2 spsk. æbleeddike
3 spsk. olie
0.5 dl vand
0.25 tsk. salt

Sund, sprød salat med en herlig smag af æble og ingefær

Tilhører:
  • Sund mad
  • Vegansk mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

  • Dressing

Et par ord om vores opskrift

Del

Grønkålssalat med granatæble er en moderne klassiker i det danske køkken. Både grønkål og granatæble er supersundt, og de klare grønne og røde farver klæder hinanden så smukt, så smukt.

En hvilken som helst grønkålssalat kan bruges som tilbehør til hvad som helst – måske især stegt kød og fisk – men naturligvis også som del af en (vegetarisk) buffet eller som en lækker frokostsalat.

I denne opskrift er der gjort lidt ekstra ud af æblesmagen, som vi danskere jo elsker så højt. Selve grønkålen smager ikke af så pokkers meget og er ærlig talt lidt tør at tygge i, så der må gerne være lidt fut i resten af salaten og ikke mindst dressingen.

I salaten er der dejlig smag og knas fra æblestykker, granatæblekerner, rå gulerødder og blegselleri. Og i dressingen kan du glæde dig til en smagseksplosion, når et helt æble bliver blendet med æbleeddike og ingefær. Dressingen bliver dejligt sød og eksotisk, men uden brug af sukker og honning – æblet er kilden til den hyggelige sødme.

Som du kan se, bliver det en ret mager dressing, så du kan altså sagtens spise denne grøntkålssalat, selv om du er på skrump.

Som et ekstra plus er grønkål og ingefær to af de sundeste fødevarer, du kan forkæle din krop med: Du får vitaminer i læssevis, du får en antiinflammatorisk effekt, og din hjerne får et skud ekstra brændstof (kilde).

Ingredienser

Antal personer:
150 g grønkål
1 æble
2 stængler blegselleri
2 gulerødder
1 granatæble
Dressing
1 æble, uden kernehus
30 g frisk ingefær
2 spsk. æbleeddike
3 spsk. olie
0.5 dl vand
0.25 tsk. salt
0 fra 0 stemme

Sådan gør du

1
Færdig

Hak grønkålen fint, skær æble og grøntsager i mundrette stykker, pil kernerne ud af granatæblet

2
Færdig

Blend alle ingredienser til dressing til en jævn masse

3
Færdig

Bland dressing med æble og grøntsager og drys med granatæblekerner

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Tyrkisk linsesuppe – kirmizi mercimek corbasi
forrige
Opskrift: Tyrkisk linsesuppe – kirmizi mercimek corbasi
Opskrift: Pakistansk rispilaf - mattar pilau
næste
Opskrift: Pakistansk rispilaf – mattar pilau
Opskrift: Tyrkisk linsesuppe – kirmizi mercimek corbasi
forrige
Opskrift: Tyrkisk linsesuppe – kirmizi mercimek corbasi
Opskrift: Pakistansk rispilaf - mattar pilau
næste
Opskrift: Pakistansk rispilaf – mattar pilau

Tilføj Din Kommentar