Opskrift: Pakistansk rispilaf – mattar pilau

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
3 dl ris
25 g smør eller ghee
3 løg
3 fed hvidløg
15 g ingefær
300 g kogte kikærter
5 dl (koge)vand
Krydderblanding
5 nelliker
10 kardemommekapsler, kornene
15 sorte peberkorn
1 tsk. salt
1 tsk. spidskommen
1 tsk. fennikelfrø
1 tsk. kanel
1 tsk. gurkemeje

Opskrift: Pakistansk rispilaf – mattar pilau

med kikærter og masser af krydderier

Denne eventyrlige risret vil få dit hjem til at dufte af al Østens mystik

Ingredienser

  • Krydderblanding

Et par ord om vores opskrift

Del

Mattar pilau er efter sigende hele Pakistans livret, og 197 millioner mennesker kan ikke tage fejl, vel?

På fotoet ligner mattar pilau – pakistansk rispilaf – måske ikke det helt vilde. Men så bare vent, til du dufter og smager! Du vil kunne se flagrende, farverige gevandter og brune, smilende ansigter for dig, mens du laver maden. Det er SÅ autentisk en ret.

Du kan bruge mattar pilau som tilbehør til alt mulig mad, fra en almindelig omgang hverdagskoteletter til et fadfuld indisk tandoorikylling.

Men du kan også vælge at gå vegetarisk og lade din pakistanske rispilaf udgøre hovedretten og fx servere en raitasalat til – og måske nogle friskbagte naan?

Vi lavede æble-raita, hvor vi erstattede agurk i den traditionelle raitasalat med et revet æble. Den skønne yoghurtsalat blev helt sød og indsmigrende, mums.

For lige at vende tilbage til fotoet: En ægte pakistansk mattar pilau ser faktisk lidt mere festlig ud, for i virkeligheden skal der bruges kønne grønne ærter i retten, ikke brunlige kikærter. Men vi foretrækker kikærter på grund af det høje proteinindhold, som gør kød overflødigt.

Hvis du vælger at koge kikærterne selv, bliver det en meget billig ret. Sæt to håndfulde kikærter i blød 10-12 timer i masser af vand. Kassér udblødningsvandet. Kog kikærterne 40 minutter i rigeligt vand tilsat lidt salt og 3 laurbærblade – kogevandet herfra er genialt at bruge som kogevand i din mattar pilau.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Sæt risene i blød i rigeligt vand i 30 minutter - de bliver nu helt hvide

2
Færdig

Mens du smelter fedtstoffet i en gryde, skærer du løgene i halve og herefter i tynde (halve) skiver

3
Færdig

Steg løgene langsomt, til de er fuldstændigt brune og bløde

4
Færdig

Knus krydderierne og lad stege med 1 minuts tid

5
Færdig

Tilsæt finthakket hvidløg og ingefær og lad stege med yderligere 1 minut

6
Færdig

Si vandet fra risene og hæld dem ned til løg og krydderier og steg med, indtil risene er gennemvarme - pas på, de ikke brænder på

7
Færdig

Hæld kikærter og vand ved og rør godt rundt

8
Færdig

Når retten er i kog, skal låget straks på gryden, og nu skal du ikke røre mere i gryden

9
Færdig

Lad retten småkoge i 15 minutter, tag gryden af ilden og lad trække 15 minutter, stadig under låg.

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Grønkålssalat med 3 slags æble
forrige
Opskrift: Grønkålssalat med 3 slags æble
Opskrift: Gammeldags bøf Stroganoff
næste
Opskrift: Gammeldags bøf Stroganoff med kartoffelmos
Opskrift: Grønkålssalat med 3 slags æble
forrige
Opskrift: Grønkålssalat med 3 slags æble
Opskrift: Gammeldags bøf Stroganoff
næste
Opskrift: Gammeldags bøf Stroganoff med kartoffelmos

Tilføj Din Kommentar