Ingredienser
-
200 g grønkål
-
0.5 pomelo
-
1 appelsin
-
1 æble
-
1 rødløg
-
2 gulerødder
-
75 g valnødder
-
Dressing
-
1 appelsin, saft og skal
-
1 citron, saft og skal
-
4 spsk. rapsolie
-
2 spsk. honning
-
25 g ingefær, revet
-
0.5 tsk. salt
Et par ord om vores opskrift
Der kan skrives bøger om, hvor sundt det er at spise grønkål (især rå grønkål). I Danmark er grønkål en af de grøntsager, der gennem århundreder har bragt os helskindede gennem de lange vintre, på grund af sit høje indhold af C-vitamin. Grønkål er desuden rigt på calcium, der styrker knoglerne.
Førende hjerneforskere tilskriver grønkål egenskaber, der styrker vores mentale kapacitet, og kalder det en ideel ’brain food’ – i godt selskab med bær, kakao og fed fisk.
I denne opskrift på grønkålssalat har vi tilføjet 3 forskellige slags citrus (citron, appelsin og pomelo), som foruden at smage vidunderligt er sprængfyldte med C-vitaminer. Farvel forkølelse!
Også den friske ingefær i dressingen giver dit immunforsvar et boost, selv om vi beskæmmet må tilstå, at den knortede rod mest er med for smagens skyld.
I det hele taget har vi kælet meget for smagen i vores dressing til grønkålsslat. For hånden på hjertet: Rå grønkål er ikke så pokkers spændende at spise i sig selv. Snarere tørt og anonymt. Derfor skal der altså knald på dressingen. God fordøjelse!
Ingredienser
200 g grønkål | |
0.5 pomelo | |
1 appelsin | |
1 æble | |
1 rødløg | |
2 gulerødder | |
75 g valnødder | |
Dressing |
|
1 appelsin, saft og skal | |
1 citron, saft og skal | |
4 spsk. rapsolie | |
2 spsk. honning | |
25 g ingefær, revet | |
0.5 tsk. salt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skyl grønkålen grundigt, riv den af stokkene og hak fint |
2
Færdig
|
Befri kødet i pomelo og appelsin for hvide hinder og skær i mundrette stykker |
3
Færdig
|
Skær æble, løg og gulerødder i mundretter stykker og bland i salaten sammen med valnødder |
4
Færdig
|
Rør dressingen sammen og vend grundigt i salaten |
5
Færdig
|
Grønkålssalaten kan sagtens tåle at stå flere timer uden at blive kedelig |