Opskrift: Hasselback-selleri med krydderolie
Lækkert og megasundt tilbehør til alt slags kød og fisk

0 0
Opskrift: Hasselback-selleri med krydderolie

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 knoldselleri
Krydderolie
0.5 dl olivenolie
4 fed hvidløg
1 citron, den revne skal
1 tsk. tørret rosmarin
1 tsk. salt, peber
Tilhører:
  • Billig mad
  • Sund mad
  • Vegansk mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

  • Krydderolie

Et par ord om vores opskrift

Del

Selleri er en af de grøntsager, vi bør spise meget mere af. Der er næsten ingen kalorier i (slankende), den er smækfyldt med kostfibre (mættende, maveregulerende), og den er en rig kilde til B-vitamin (immunforsvar) samt C-vitamin (antioxidant) og K-vitamin (knogler, blod).

Hurraaaah … men så er der jo lige det med smagen. Mange mennesker HADER smagen af selleri. Til jer må vi sige to ting:

  1. Prøv at spise selleri rå, hvor smagen er mildere og mere nøddeagtig. Riv lidt rå selleri i dine salater, hvor andre smage dominerer.
  2. Prøv denne opskrift, hvor hvidløg, citronskal og rosmarin tager kampen op med den sødlige, let pebrede selleri. Vi vil dog ikke lyve og påstå, at Hasselback-selleri ikke smager af selleri.

Du kender selvfølgelig allerede Hasselback-kartofler, som i tidernes morgen blev opfundet på en kendt, svensk restaurant. Ideen i opskriften er at skære en masse tynde skiver 2/3 ned i kartoflen, så disse skiver bliver sprøde, når du bager kartoflen i ovnen.

I Hasselback-selleri deler vi grøntsagen i to halvdele, som vi også skærer en masse tynde skiver 2/3 ned i – og så bager vi først de to halvdele 30 minutter, så skiverne bliver bløde og åbner sig en smule. Nu kan vi pensle dejlig krydderolie med masser af hvidløg på overfladen og ned mellem skiverne og bage færdig på 20 minutter. Det smager fantastisk!

Har du en pande, der kan gå i ovnen, bliver Hasselback-sellerien endnu bedre, hvis du starter med at varme panden op, pensle lidt af krydderolien på selleriens flade snitflader og lægge dem på panden. Det karamelliserer snitfladerne en smule. Uden pande kan du sagtens bare bage sellerien i et ovnfast fad eller på en plade med bagepapir.

Dybest set kan du krydre olien med alt muligt. Timian, oregano, løvstikke, chili, ja, sågar karry, hvis du virkelig ønsker at døve smagen af selleri. Vi synes dog, at kombinationen hvidløg-citronskal-rosmarin er ualmindeligt raffineret. I øvrigt kan du snildt udskifte olivenolie med andre slags olie eller smør.

Brug Hasselback-selleri som tilbehør til al slags kød eller fisk eller som et grønt indslag på buffeten. Prøv at finde egnede hovedretter ved at klikke på fanen ’Find opskrift’ i toppen, så får du en masse forslag.

Ingredienser

Antal personer:
1 knoldselleri
Krydderolie
0.5 dl olivenolie
4 fed hvidløg
1 citron, den revne skal
1 tsk. tørret rosmarin
1 tsk. salt, peber

Sådan gør du

1
Færdig

Tænd ovnen på 200 grader

2
Færdig

Skær skræl og den jordede stok af sellerien og del den i 2, fra top mod bund

3
Færdig

Anbring sellerihalvdelene på køkkenbordet med den flade del nedad og skær en masse tynde skiver 2/3 ned i kødet – læg fx en trægrydeske bag sellerien, så du snitter ned i skaftet og dermed undgår at skære hele vejen igennem

4
Færdig

Blend eller stavblend ingredienserne til krydderolie til en halvtyk pasta

5
Færdig

Smør lidt krydderolie på den flade del af sellerien og anbring dem med den buede side opad i et ovnfast fad, på en plade med bagepapir eller i en ovnfast pande, som du lige har varmet godt op først

6
Færdig

Bag sellerien 30 minutter på næstnederste rille

7
Færdig

Tag ud af ovnen og fordel krydderolien (gerne med en pensel) på overfladen og ned mellem skiverne

8
Færdig

Bag sellerien yderligere 20 minutter på næstnederste rille

9
Færdig

Drys evt. med lidt flagesalt og rosmarin og servér straks

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.500 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Superlet kalvecuvette på pande
forrige
Opskrift: Superlet kalvecuvette på pande
Rådyrfilet på grill - som souvlaki
næste
Opskrift: Rådyrfilet på grill – som souvlaki
Superlet kalvecuvette på pande
forrige
Opskrift: Superlet kalvecuvette på pande
Rådyrfilet på grill - som souvlaki
næste
Opskrift: Rådyrfilet på grill – som souvlaki

Tilføj Din Kommentar